AVIVIR Baobab
Georg Jensen topstjerne
Kare Design spisebordsstol
Danmarks Dufte:<BR> Mild og duftende hudpleje
Fuld af afsky og foragt

Hun er fuld af afsky og foragt over, at en mand i vennekredsen har fået en ung kæreste. Hun håber, at hun ved at forstå, hvorfor nogen vælger en langt yngre partner, kan blive bedre til at acceptere situationen.

Jeg håber, at du kan hjælpe mig til at acceptere min mands bedste ven, som er blevet kærester med en pige, som han aldersmæssigt kunne være far til.
Min mand har tre barndomsvenner, som han ofte ses med. Vi har som par også ofte set dem og deres koner. Selvom ingen af konerne er min type, har jeg med tiden lært dem godt at kende, hygget mig og følt mig godt tilpas i deres selskab.
For 6 måneder siden forlod den ene af mændene konen for en meget yngre model. Han er 48 og hans nye kæreste er 25. Et af de andre pars datter er 24, og jeg tror, at de af samme grund har valgt at trække sig fra vennekredsen. Når min mand stadig kan se sin gamle ven, så er det fordi han kan finde ud af at abstrahere fra tanken om, at manden kunne være pigens far. Jeg er derimod fuld af afsky og foragt, og har kun lyst til at fortælle ham hvor klamt jeg synes det er at han tænder på så unge piger.
Jeg har luftet min holdning for det tredje par, men her sagde manden, at jeg da bare var en snerpet, gammel tante. Jeg er virkelig, virkelig vred over, at blive kaldt snerpet, og jeg er irriteret over, at hverken hans kone eller min mand bakkede min holdning op og forsvarede mig.
Nu er vi så igen inviteret til komsammen, hvor de to par kommer (det tredje par har meldt fra). Men jeg har overhoved ikke lyst til at tage med. Jeg synes jeg bliver behandlet, som om det er mig, der er noget galt med og at mine holdninger er forkerte. Min mand trækker på skuldrene eller kigger overbærende på mig, men det er sgu da ikke mig, der ligger i med en, der aldersmæssigt kunne være mit barn, og det er da ikke mig, der er årsag til at venskabet mellem de 4 mænd slår sprækker.
For min mands skyld, og selvfølgelig også lidt min egen, ville jeg ønske, at jeg kunne lægge en dæmper på min irritation, så vi kunne ses med de to par. Når jeg skriver til dig, så er det i håbet om, at du kan forklare mig, hvad der får en halvgammel mand til at vælge så ung en pige. Mit håb er, at jeg ved at forstå, bedre kan acceptere situationen.

Hilsen den forargede.

_________________________________


Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Du skriver, at du har svært ved at acceptere og er fuld af afsky og foragt over, at en mand fra jeres vennekreds har forelsket sig i en kvinde på 25. Du er vred over, at hverken din mand eller jeres venner deler dit syn og bakker dig op, og nu håber du, at du ved at forstå, hvorfor nogen vælger en langt yngre partner, kan blive bedre til at acceptere situationen.

Nu er det jo ret almindeligt, at mennesker af begge køn forelsker sig i en partner, der aldersmæssigt ligger langt fra deres egen, hvilket jeg personligt ikke ser noget forkert i. I mine øjne har kærlighed ingen alder, heller ikke mellem mennesker med den aldersforskel, du her beskriver. Der har til alle tider været unge kvinder, der gerne ville leve sammen med modne mand, og der er også kvinder i den modne alder, der gerne vil have en ung partner. Hvis der i din omgangskreds ikke er par, hvor aldersforskellen er stor, så kig engang blandt de kendte. Her er det slet ikke udsædvanligt, at yngre mænd og kvinder finder partnere i en mere moden alder.

Det er klart, at der i forhold, hvor aldersforskellen er meget stor kan opstå problematikker på sigt, fordi parterne i bund og grund er forskellige steder i livet. Og det kan, ligesom du oplever det, også være svært, at få integreret en langt yngre eller ældre partner i vennekredsen. En vennekreds består jo oftest af en gruppe jævnaldrende mennesker, der er nogenlunde samme sted i livet med hensyn til børn, karriere, forældre osv. Du skriver, at det generer dig, at kvinden, han har forelsket sig i, rent aldersmæssigt kunne være hans datter. Men her er det vigtigt, at holde fast i virkeligheden: Hun er jo netop ikke hans datter. Hun er hans kæreste, og måske endda en sød og moden kvinde, som fortjener at blive mødt, som den hun er: Kæreste til din mands gode ven.

Når du spørger, hvorfor nogle mænd tænder på helt unge kvinder, så tror jeg, at det for manges vedkommende handler om, at får chancen for at drømme sig tilbage i livet. Tilbage til ungdommen, hvor parforholdet havde en anden energi og lethed, og hvor der var tid og plads til masser af lyst, kærlighed og erotik. Mange modne parforhold oplever jo helt naturligt, at hverdagen med familie og arbejde bliver meget ”praktisk”, og jeg tror, mange mænd oplever at føle sig presset ind i hverdagens praktiske projekter, uden rigtigt at føle nogen tilfredsstillelse ved det. Blandt de mænd, jeg har mødt i min konsultation, handler det også om, at der i ægteskabet er for lidt tid til at få tilfredsstillet behovet for nærhed og sex. Føler man sig forsømt på det område, er det ikke udsædvanligt, at man begynder at drømme om hvordan det ville være, at finde en ny partner, som også kunne opfylde disse behov. Der er naturligvis også mange mænd, der affinder sig med den ”praktiske” hverdag, hvis forholdet i øvrigt fungerer. De finder så til gengæld måske andre veje at udleve deres drømme på ...

Måske er det netop, hvad der er sket for din mands ven: Han har taget konsekvensen af, at han ikke har været glad i sit ægteskab, og nu søger han ungdommen for at få gnisten tilbage i livet. Det kan være svært for hans jævnaldrende at kapere, at han truffet et sådant valg. Det kan påvirke hans omgivelser og få konsekvenser blandt familie og venner. Jeg tror, at når hans adfærd ryster dig, så handler det måske også om, at der pludselig bliver sat spørgsmålstegn ved det trygge liv, du selv har opbygget. Måske skyldes noget af din foragt og afsky, at du dybest set er bange for at det samme kunne ramme jeres forhold.

Jeg vil anbefale, at du forsøger at se vennens handling, som noget han har gjort for at genfinde sin gnist i livet. At han, ved at opleve den unge optimisme, forsøger at finde en måde hvorpå han kan føle sig levende igen. Prøv at se, om du kan nå en erkendelse af, at andre må handle, som de må for at få deres liv til at fungere.

Ingen af os har ret til at fordømme andres måde at leve på. Når din mand kan acceptere sin vens valg og handling, så er det fordi han holder af ham, som den han nu er. Hvis du ikke kan holde det ud, så har du selvfølgelig det valg, at du kan trække fra venskabet. Der vil dog næppe komme noget godt ud af, at du trækker dig fra et venskab, som betyder meget for din mand. Jeg tror, du i længden, vil få meget mere ud af, at vise storsind, og erkende, at man ikke kan være moralsk på andres liv. Det eneste menneske, man kan have ”travlt med”, det er én selv.

Jeg håber, du kan bruge mine ord til at lade din mands ven leve sit liv, og at du vil være tilfreds med den rolle, du vælger at indtage i forhold til parret, din mand og jeres øvrige vennekreds.


En ubekvem sandhed

Årets nok vigtigste film.

På den ene side skal den have 10 stjerner for sit budskab, på den anden side er det lidt småkedsommeligt at kigge på en mand, der holder foredrag i ca. 1½ time ...

Læs mere

The sentinel

Filmanmeldelse:*****Den 8. september er der præmiere på The Sentinel med bla. Michael Douglas og Kiefer Sutherland. Filmen har sine spændende øjeblikke, men desværre for få af dem....

Læs mere

Garfield 2

*****Hvis man kan lide katte og pæne billeder fra London og engelske kæmpeslotte, er der ingen vej uden om denne film. Den er morsom, charmerende og med en ofte vittig tekst ...

Læs mere

Pirates of the caribbean

Filmanmeldelse*****Kapitel 2 med masser af genbrug ...

Læs mere

The omen

Anmeldelse:*****

Værs'go at ryste i bukserne...............

Læs mere

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Seneste shopannoncer
Georg Jensen topstjerne

Georg Jensen topstjerne

Gør det selv renovering<BR> – nemmere end du tror

Gør det selv renovering
– nemmere end du tror

Vance Kitira stearinlys

Vance Kitira stearinlys

Sådan indretter du dit walk-in-closet<BR> med den rette belysning

Sådan indretter du dit walk-in-closet
med den rette belysning

^