Afr

afr

Afr  

Oplev den kontroversielle historie AFR om mordet på statsminister Anders Fogh Rasmussen ...

En af årets mest kontroversielle og mest omtalte film kommer nu på DVD.

AFR en den fiktive dokumentar om mordet på den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ved hjælp af sin helt egen form for fiktion, blandet med interviews, serverer den spillefilms-debuterende instruktør, Morten Hartz Kaplers, sin nytænkende, satiriske film. Han spiller selv den ene hovedrolle som Anders Fogh Rasmussens elsker og formodede morder, Emil, mens statsministeren selv spiller den anden via en mosaik af nyhedsklip og billeder.
Filmen udløste en mediestorm allerede inden biografpremieren. Næsten alle havde en holdning til AFR, men det var de færreste af de, der undsagde filmen, der rent faktisk havde set den.
På overfladen kan AFR virke som en provokerende dokumentarfilm, der først udråber den danske statsminister til at være homoseksuel for derefter at slå ham ihjel.

De mange flotte anmeldelser, det at den vandt hovedprisen på Filmfestivalen i Rotterdam og senest nomineringen til Nordisk Råds Filmpris er med til at bekræfte, at det slet ikke er AFRs hensigt at hænge statsministeren ud. Der er meget mere i den, og det opdager man, når man ser filmen.
F.eks bliver Anders Fogh Rasmussen også fremstillet som et følsomt menneske, som Afrika-ven og som selvopofrende idealist.
AFR er frem for alt en film, der ved hjælp af nogle stærke virkemidler stiller nogle interessante spørgsmål bl.a.:
• Hvad sker der, når et magtmenneske oplever noget i sit liv, der får ham til at ændre sin personlige holdning, hvilket får direkte indflydelse på hans politik og dermed resten af verden?
• Hvad sker der når en autonom og en statsminister – to personer fra meget kontrastfyldte miljøer – krydser veje privat?
Instruktør Morten Hartz Kaplers gik efter det højeste embede, da han skulle realisere sine ideer, og derfor blev det statsministeren og dermed Anders Fogh Rasmussen, der blev filmens hovedperson.
Men samtidig satte instruktøren sig i samme situation og valgte at fremstille sig selv som homoseksuel autonom. Så instruktøren gør det samme mod sig selv som han gør mod statsministeren.

Hvorfor er AFR så kontroversiel?
Når AFR chokerer skyldes det bl.a. filmens tema hvor en kendt statsminister bliver myrdet, at kendte personers udtalelser bliver manipuleret og brugt som kommentarer til mordet, og at hele filmen er iscenesat, så den ligner virkelighed.
AFR er en mockumentary – en fiktiv dokumentar, der blander virkelighed og fiktion, hvilket bl.a. uddybes af medieforsker Ib Bondebjerg i filmens ekstramateriale, som findes på DVD’en.
I AFR fortælles den fiktive historie på en faktuel måde med virkelige personer, og det betyder at filmens handling virker meget stærk, men også at man er nødt til at forholde sig til filmens form og indhold – hvordan det er lavet.

AFR signalerer tydeligt fra starten, at dette er fiktion fra ende til anden. Og sensationen – at statsministeren bliver myrdet og i filmen er homoseksuel, bliver ikke på noget tidspunkt misbrugt, men er med i filmen som en ramme for, hvordan filmens handling udvikler sig. Det er muligt, at man ser filmen med sensationsbilledet i hovedet, men man får meget mere med sig end det.

Bagom filmen
DVD’ens ekstramateriale består bl.a. et spændende bagom program, hvor instruktøren forklarer sin idé med filmen. Derudover er der kommentarspor, en trailer lavet i 2003, en kort feature fra filmens deltagelse på film-festivalen i Rotterdam og interviews med medieforsker Ib Bondebjerg, advokat Tyge Trie, forfatter Carsten Jensen samt med instruktør Morten Hartz Kaplers og producent Meta Louise Foldager.
Ekstramaterialet er med til at give en dybere forståelse for filmen og er bestemt værd at se nærmere på.

Kort om AFR
AFR tager sit afsæt i mordet på statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hans hemmelige elsker, Emil, er hovedmistænkt. Alverdens statsledere, politikere og magtfulde samfundsstøtter er naturligvis forfærdede over ugerningen. Men efterhånden som begivenhederne - der leder op til den fatale morgen - afdækkes, begynder historien at tage en meget overraskende drejning…!

De medvirkende i filmen er i vid udstrækning nulevende politikere, der via både gamle og nyindspillede interview medvirker i historien og forholder sig til mordet, samt de omstændigheder, der omgiver det. Blandt de mange medvirkende er Kofi Annan, Romano Prodi, George W. Bush, Pia Kjærsgaard, Naser Khader, Søren Søndergaard, Helge Adam Møller og Henrik Qvortrup.

Official Competition

Nyd Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martinez i den skønne komedie 'Official Competition', som er en sprudlende, satirisk og kærlig skildring af den branche de tre stjerner selv er en del af.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Pedro Almodovars Paralelle Mødre med Penelope Cruz

Den 3. marts er der premiere på Pedro Almodóvars 'Madres Paralelas' med Penélope Cruz og Milena Smit.

Det anmelderroste drama handler om to gravide singler, der havner på samme stue på fødegangen. De to kvinder befinder sig hvert sit sted i livet, men knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

The United States vs. Billie Holiday

Billie Holidays smukke og helt unikke sangstemme, ekstravagante tøjstil og stærke personlighed har tryllebundet millioner af fans.

I filmen 'The United States vs. Billie Holiday' har Golden Globe-vinder, Andra Day, hovedrollen, og synger selv flere af filmens fantastiske Billie Holiday sange.…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Herself

Det blev den sidste gang, han slog hende. Sandra gav sin datter deres hemmelige kode, så hun kunne tilkalde politiet. Men livet som fraskilt i Dublin med to små piger er ikke let. Der er ingen steder at bo, og hendes ophold på et larmende lufthavnshotel forudsætter, at hun tager trappen. Samtidig…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Roald Dahl's The Witches

Genskabelsen af Roald Dahls højt elskede historie er en mørk, humoristisk og hjertevarm fortælling om den forældreløse dreng, Bruno, der flytter ind hos sin kærlige bedstemor i Alabama.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Hai bisogno di restituire urgentemente l energia maschile? Kamagra è qui https://itfarmaci.com/kamagra-oral-jelly. Un effetto rapido con Kamagra è garantito!

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^