8 sjove påskelege

Kategori: Påske

Påskelege for hele familien

Historikere mener, at ægget har fået sin centrale rolle i påskens traditioner, fordi man under den katolske faste ikke måtte spise æg. Når fasten var overstået var der så mange æg i overskud, at der kunne blive til både sjove lege med æg og alverdens ægge-lækkerier.

8 sjove påskelege 

Til påsken hører mange sjove og finurlige traditioner. Blandt de bedstkendte er naturligvis dekoration af påskeæg, papirklip og gækkebreve, men der er mange andre festlige påskeaktiviteter og -lege, hvor alle kan være med: Pikke hårdæg, æggeløb, trille eller trante påskeæg, pynte påsketræ og tage på jagt efter gemte påskeæg.

 

  1. Så karseæg
    Så karsefrø i æggeskaller dekoreret med sjove ansigter. Allerede efter et par dage spirer den grønne karse, og giver det lille æggehoved det fineste grønne 'hår'.
     
  2. Dekorere påsketræ
    Luk foråret ind med fine nyudsprungne grene og pynt dem med fine påskefigurer i pap og papir.
     
  3. Male æg
    Malede æg har været kendt som gaver i mange hundrede år. I dag dekoreres æg nemt med tusser, men man kan også vælge at koge æggene sammen med for eksempel løgskaller, teblade eller kaffe som farvekilder. Inden kogningen kan æggene forsynes med mønstre i stearin, der hvor stearinen dækker, kommer der ingen farve. En sjov batikeffekt opnås, hvis man krammer silkepapir sammen om ægget inden kogningen.
     
  4. Trante æg eller trille æg
    Når man har fået kogt og farvet æggene, så kan de bruges til påskelege. En af de ældst kendte lege er at trante eller trille æggene efter tur ned ad en bakke eller en skrå flade. Hvis man rammer et af de andre æg, har man vundet det. Denne leg kendes i de fleste lande, men menes at stamme fra Tyskland.
     
  5. Æggeløb
    Til æggeløb skal I bruge en teske pr. deltager og et æg pr. deltager. Aftal en start- og en mållinje. Hver deltager får en teske med et æg på. Legen går nu ud på at være den, der hurtigst kan nå fra start til mål uden at tabe ægget. Hvis man taber ægget, skal man starte forfra. Legen kan også leges i hold, og den kan gøres sværere ved at opstille forhindringer eller ved at man skal holde skeen med munden.
     
  6. Pikke hårdæg

    At 'pikke hårdæg' kræver hold af to deltagere. Hver deltager har et hårdkogt æg i hånden. Nu støder deltagerne deres æg mod hinanden. Først den spidse ende og derefter den runde. Den deltager, hvis æg går i stykker i begge ender først, har tabt.
     
  7. Find påskeæg
    Historien om påskeharen, der gemmer påskeæg til børnene, stammer helt tilbage til omkring år 1900. Forud for æggejagten skjules dekorerede hønseæg eller små chokoladeæg i haven eller huset. Æggene kan evt. pakkes ind i farvestrålende silkepapir. Nu sendes børn og voksne afsted for at finde æg - og den der har fundet flest, vinder. Påskeæggene kan også pakkes ind i bestemte farver silkepapir, så en farve hører til hvert hold.
     
  8. Trille påskeæg
    Til legen 'trille påskeæg' skal I bruge æg samt et aflangt bord. Begynd legen med at placere et påskeæg på den ene halvdel af bordet. Hvor langt væk I vil placere ægget, afhænger af, hvor svær legen skal være. Den person, der starter, skal derefter trille sit æg fra den anden ende af bordet og forsøge at ramme ægget. Hvis man rammer ægget, har man vundet både det æg, man har trillet, og det man har ramt, og de tages begge af bordet. Hvis man ikke rammer, går turen videre til den næste, som skal forsøge at ramme et af de æg, der nu ligger på bordet. Hvis bordet bliver tomt for påskeæg, starter spillet forfra. Og sådan fortsætter man, til man enten er løbet tør for eller blevet mæt af påskeæg.

 

Påske
Gør-det-selv: Hvordan skal din påskesnaps smage? 

Der er intet der smagsmæssigt går så perfekt med påskebordets traditionelle, fede retter – silden, ålen, den hjemmelavede italienske salat og karrysalaten - som snapsen.

Den klassiske akvavit med kommensmag, er altid et hit, men man kan jo også selv bestemme, hvordan den snapsen skal smage. Her…

Læs mere
Påske
Påskeopskrift: Påskeæg med nougatcrunch 

Odense Marcipan deler ud af påskeopskrifterne. Her får du opskriften på de lækreste påskeæg med nougatcrunch.

Læs mere
Påske
Lam med æble & mynte 

Lækkert - og super nemt at tilberede til påskens frokostbord.

Læs mere
Påske
Påskemuffins med likøræg 

At bage muffins, er hyggelig adspredelse i påsken, og disse fine påskemuffins pyntet med frosting og likøræg er særlig festlige.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Panna cotta med lime tvist 

Panna cotta er en klassisk italiensk dessert i stil med flødebudding. Her med et frisk tvist af lime. Både panna cotta og limesauce kan med fordel laves dagen før. Beregn tilberedningstiden til ca. 1 time plus 3 timer på køl.

Læs mere
Påske
Lammelår & rødvinssauce 

Lammekød hører påsken til, og du behøver ikke at være en mesterkok for at tilberede en god og saftig lammesteg. Fyld stegen med hvidløg og rosmarin. Find stegetermometeret frem og steg lammet godt og længe. Resultatet er mørt og velsmagende, og næsten himmelsk, hvis du tilmed serverer rødvinssauce…

Læs mere
Påske
Påskeæg: Hvorfor fejres påsken med æg? 

Æg og påske hører sammen som risalamande og jul. Men hvorfor gør de det?

Læs mere
Påske
Dekorer påskeæg - 8 fine idéer! 

Mens vi venter på sol og forårsvejr, kan man skabe forårsmagi og påskestemning inden døre. Sætter du grene fra haven i vaser nu, så når de at springe ud inden påske. Grenene kan pyntes som påsketræer med små dekorerede æg.

Læs mere
Påske
Shop: Klar til påske? 

Æggeruller til fremstilling af marcipan påskeæg, hønseæg - der allerede er pustet og klar til at blive dekoreret, hørduge, glas, bestik og vaser til et smukt og veldækket påskebord. Her får du en stribe tips og dejlige idéer til en skøn og stemningsfuld påske.

 

Læs mere
Påske
Lammekoteletter 

Krydret med honning, rosmarin, sennep, vin og mynte.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^