Sådan laver du dine egne cocktail-sirupper

Brombærsirup
Ingredienser
- 300 ml vand
- 300 ml sukker
- 400 g friske brombær
Opskrift
- Start med at bringe sukker og vand i kog under omrøring.
- Samtidigt moser du brombærrene, fx i en morter eller med en ”muddler” i et glas.
- Herefter tilføjer du brombærrene og koger videre i fem minutter.
- Afkøl væsken i ca. 20 minutter og si derefter væsken og bærrene i en si. Pres al juicen ud af bærrene. Stil siruppen på køl. Den er nu klar til brug.
Bramble-opskrift
Ingredienser
- 4 cl gin
- 2 cl hjemmelavet Brombærsirup
- 2 cl lime- eller citron-saft
- Knust is
- Top med danskvand
Opskrift
- Fyld glasset med knust is.
- Byg gin og limesaft over isen og bland dem ved omrøring.
- Tilføj brombærsiruppen og top af med danskvand.
- Serveres med frisk brombær.
Om Aloë Cocktailbar
På cocktailbaren Aloë, som har til huse i atmosfærefyldte lokaler i Knabrostræde i København, kan man hver torsdag, fredag og lørdag aften, få opfyldt sine hedeste cocktail-drømme. Her serveres klassiske cocktails, shots, longdrinks og champagne samt nye spændende drinks, som Aloës egen signatur-cocktail 'Aloë There Mate', en perlende frisk cocktail med vodka og aloe vera sirup. Blandt klassikerne serveres blandt andet 'Cucumber Collins' med gin, agurk, ginger beer og peber, 'Dark & stormy' med Havana rom, ingefær, lime og Angostura bitter, ligesom man selvfølgelig også kan nyde en perfekt 'White Russian','Mohito' og Aperol Spritz.
- Aloë Cocktailbar
Adresse: Knabrostræde 5, København K
Telefon: 30 74 30 12
Åbningstid: Torsdag til lørdag 20.00 til 3.00
