Hver tredje kvinde udsættes for sexchikane

Hver tredje kvinde udsættes for sexchikane 

Hver tredje kvinde og hver fjerde mand udsættes for krænkende hændelser på jobbet, og hver tiende af dem, der udsættes for krænkelser, ender med at sige jobbet op. Det viser nye tal fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation. Arbejdsgiverne skal have større incitament til at forebygge chikane, mener næstformand i FH, Majbrit Berlau.

Lumre kommentarer, sjofle vittigheder, uønskede berøringer, upassende invitationer til dates og nærgående personlige spørgsmål om sex. Det er nogle af de forskellige former for sexchikane, som mange lønmodtagere oplever på jobbet. I alt har hver tredje kvinde og hver fjerde mand på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads oplevet en eller flere former for krænkende hændelser på jobbet af seksuel karakter. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Unge mest udsat 

Især unge og nyansatte er udsat for sexchikane. Ifølge de nye tal udsættes næsten hver anden ung lønmodtager mellem 18 og 29 år for krænkende hændelser på jobbet.

”Unge og nyansatte er nogle af de mest udsatte på arbejdsmarkedet; de har fx større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke end gennemsnittet. Nu ser vi også, at de har særligt høj risiko for seksuel chikane på arbejdspladsen. Det er helt uacceptabelt. Det er vigtigt, at vi sikrer en god start på arbejdsmarkedet for de unge – uden chikane”  siger næstformand i FH, Majbrit Berlau. 

Blandt unge rammes næsten lige mange kvinder og mænd: Næsten hver anden unge lønmodtager udsat for sexchikane. Det gælder 48 procent af de unge kvinder og 46 procent af de unge mænd.

Blottelser går især ud over mændene

De mest udbredte former for sexchikane er kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner og nærgående kommentarer om udseende. Særligt kvinder er udsat for disse former for krænkelser. Samtidig er det især kvinderne, der har oplevet fysisk chikane, hvor de er blevet rørt eller omfavnet mod deres vilje. På et par områder går det særligt ud over mændene: Mænd oplever i højere grad end kvinder, at nogen blotter sig for dem eller sender dem beskeder med seksuelt indhold ligesom mænd i højere grad end kvinder har oplevet at blive tvunget til at se porno.

Siger jobbet op

Chikanen kan gøre arbejdslivet så surt, at de ramte siger jobbet op. Det er konsekvensen for ti procent af dem, der udsættes for seksuel chikane på jobbet. Blandt de unge ofre for sexchikane ender hele 15 procent med at sige jobbet op, viser FH’s tal.

”Tallene viser den barske virkelighed. Seksuel chikane har konsekvenser, alvorlige konsekvenser. Ud over, at det kan få folk til at sige jobbet op, viser tallene, at især de unge får behov for psykologhjælp efter krænkende hændelser. Det er helt uholdbart. Og derfor er det nødvendigt med en kulturforandring på de danske arbejdspladser”, siger Majbrit Berlau.

Alarmerende højt tal

Den mest almindelige følge af krænkende hændelser er ifølge undersøgelsen, at man mister lysten til at gå på arbejde. Andre typiske følger er psykiske belastninger som stress, depression mv.

”Grundlæggende er det uacceptabelt, at man skal udsættes for seksuel chikane og andre krænkende hændelser, når man passer sit arbejde. Det er et alarmerende højt tal, at hver tredje kvinde og hver fjerde mand udsættes for det i dag. Hvis vi skal komme seksuel chikane til livs, kræver det at arbejdsgiverne påtager sig et større ansvar for at forebygge seksuel chikane,” siger Majbrit Berlau.

Kollegerne krænker

Halvdelen af de krænkende episoder kommer fra en kollega, en fjerdedel kommer fra en leder, resten fra klienter/kunder/borgere eller ligende.

Job & karriere
Fokuserer du på dine svagheder eller styrker? 

Vi kender det alle sammen helt tilbage fra folkeskolen. Nogle ting er lette for os, og andre ting er svære for os. Og særligt de ting, vi har svært ved, får vi besked på at øve os i. Den indsats er vigtig i skoleårene, men fortsætter vi i voksenlivet med at fokusere på at udvikle vores svagheder,…

Læs mere
Job & karriere
Kvinder og Millennials erobrer den danske e-handel 

Både e-handel og iværksætteri har længe været mandsdominerede aktiviteter, men det ser ud til at ændre sig i fremtiden. Andelen af kvindelige iværksættere inden for e-handel er i løbet af de seneste fem år steget fra 20 til 28,5 procent - og der kommer hele tiden flere til. Samtidig er antallet af…

Læs mere
Job & karriere
Det giver prestige at arbejde over 

Rockwool Fonden fortæller, at flere danskere har fået fleksible arbejdstider. Det kan føre til mere indflydelse, men også til mere overarbejde: Mere end hver fjerde privatansatte HK'er oplever, at det giver prestige at arbejde over på deres arbejdsplads.

Læs mere
Job & karriere
Familiestrateg: Sommerferien er slut - det er nu du skal prioritere familien 

Danskerne bruger i så høj grad sommerferien til at kompensere for den manglende samvær med familien i hverdagen, at mange vender direkte stressede tilbage på arbejde. Det mener familiestrateg Bo Bresson, der i stedet opfordrer danskerne til at sprede det gode familieliv ud over hele året.

Læs mere
Job & karriere
Stressekspert: Drop kampen mod din indre kritiker 

Vil du undgå, at dine selvkritiske tanker slår rødder og agerer stopklods for dine store ønsker og drømme? Så stop med at bekæmpe de selvkritiske tanker, og øv dig i at se tankerne som det de er - bare tanker, lyder det fra stressekspert og coach, Birthe Buhl. Hun står bag app'en 'Mindfulness -…

Læs mere
Job & karriere
Feedback  

Har du svært ved at få dit budskab igennem? NLP coach Charistina Greve giver her nogle redskaber til at forbedre kommunikation og forståelse.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^