af psykolog og forfatter Ingrid Ortmann

At planlægge det "perfekte" bryllup
I det tidlige forår afholdes stribevis af store bryllupsmesser landet over. Her udstiller brudekjolebutikker, catering- og festudlejningsfirmaer alt, hvad hjertet kan begære af udstyr til den store dag. Messerne trækker mange besøgende til, og gæsterne bruger god tid og lægger mange penge, for intet er for godt, når det kommer til at opfylde ønsket om drømmebrylluppet.
Men der er heller ikke noget, der er vigtigere for os mennesker, end at have fundet den rigtige partner at dele livet med. At have fundet dét menneske man matcher, dét menneske man føler sig hjemme hos. At skulle vie sit liv til dét menneske, der evner at se os, som vi virkelig er, dét menneske der får os til at trives, glædes, og som giver os noget at stå imod med - også når udfordringerne står i kø for at blive løst. Få ting i livet er så livsbekræftende, som at have fundet et menneske, som man vil elske, og som vil elske een i både lyst og nød.

Når intet må overlades til tilfældigheder
For nogle mennesker er definitionen på et drømmebryllup en perfekt fest, hvor intet er overladt til tilfældigheder, hvor selv den mindste detalje er nøje gennemtænkt og planlagt. Forberedelserne starter måske allerede et helt år før den store dag med lokalisering af det rette selskabslokale, den rette kirke og præst, udarbejdelse af gæstelister, invitationer, menu, bordplan, musik, blomsterdekoration, brudekjole, vielsesring, planlægning af bryllupsrejse og meget, meget mere. Alle disse forberedelser kan uden tvivl være dejlige, spændende og udfordrende. Den kommende brud er i månedsvis i bryllupsmode – og intet andet emne er i denne periode vigtigere end bryllupsplanlægningen, for det er på alle måder en krævende opgave at skulle planlægge det perfekte bryllup.

Når det perfekte, bliver stressende
At forberede et bryllup kan være et projekt, der giver fornyet energi til sammenholdet i den nære familie og vennekreds. Her kan man virkelig mærke sammenholdet og også, hvor meget det betyder at høre til i en flok af familie og venner. Bagsiden af den øgede følelse af sammenhold og gensidig kærlighed kan desværre også nemt blive, at de mange involverede forventer at også deres ønsker til arrangementet skal tilgodeses. Det kan f.eks. være veninder, søskende eller parrets respektive forældre, som pludselig viser sig at have særlige forventninger til, hvad deres rolle er i arrangementet. De synes måske, at de også skal høres omkring festen, menuen, bordplanen eller gæstelisten. De holder sig måske heller ikke tilbage med at give deres besyv om svigerfamiliens indsats eller mangel på samme, og pludselig kan planlægningen af brylluppet udvikle sig til en frustrerende og stresset situation for det kommende brudepar. Rigtig ærgerligt er det, at stå på sin store dag og indse at familie og venners indblanding i planlægningen har påvirket forløbet så meget, at man har været tvunget ud i et kompromis omkring rammerne for festen, så det i sidste ende slet ikke er blevet, som brudeparret havde drømt om.

Det alternative "perfekte" bryllup
Andre kommende brudepar tænker måske også, som følge af finanskrisen, mere alternativt når det kommer til at finde måder at fejre brylluppet på. For nogle par drejer det sig om, at brylluppet kan være anledning til at gøre noget utraditionelt, mens det for andre kan være ønsket om at finde et billigere alternativ til det ofte meget kostbare traditionelle bryllup.
I mit univers er der mange måder at holde en bryllupsfest på, og mange måder man som brud kan få ønsket om en vidunderlig, romantisk og helt uforglemmelig bryllupsfest opfyldt på – også uden at det behøver at koste flere hundrede tusinder af kroner. Lige nu er jeg selv, trods min modne alder, i den dejlige situation at jeg skal giftes i 2011 - og som alle kommende brude ønsker jeg da også at få lov til at opleve at være prinsesse for en dag. Det giver en del overvejelser omkring, hvordan det kan blive en stor dag både for os og for de, der har lyst til at deltage i begivenheden.
Det store "perfekte" bryllup med alt, hvad en bryllupsmesse kan byde på, bliver det nok ikke. En tur på rådhuset heller ikke. Det skal gerne føles som noget stort, noget højtideligt - men alligevel nok i et noget mindre format end det græske bryllup jeg for nylig var til hos vores naboer på Kreta.

My big fat greek wedding
Vi opholder os noget af året på Kreta, hvor vi har nogle gode naboer, der driver et lille hotel og en taverna. Flinke og hjælpsomme naboer, som vi desværre ikke kan kommunikere ret meget med pga. vores manglende græske sprogkundskaber. Trods det, blev vi, i efteråret 2010, inviteret til den næstældste søns bryllup. Familien havde selv bygget et hus til brudeparret, som bryllupsgave, og vi blev så inviteret til at "redde brudeseng" et par dage inden brylluppet skulle stå. At ”redde brudeseng” er et gammelt ritual, der stadig bruges på Kreta.
Vi modtog invitationen mundtligt blot fire dage inden brylluppet. Pga. krisen var der kun råd til 800 gæster, hvilket jo ikke var helt så overvældende som ved deres ældste søns bryllup. Her havde der været 2.000 gæster inviteret, forstod vi. Jeg måtte i første omgang takke nej til invitationen, da min søster skulle ankomme med fly netop, som vielsen fandt sted. Men da brudeparret hørte, at jeg fik min søster på besøg, så blev hun også inviteret. At jeg, midt under vielsen i kirken, måtte af sted til lufthavnen for at hente hende, var ikke anledning til sure miner. Vielsen tager nemlig så lang tid, at folk alligevel vandrer ind og ud af kirken, medens ceremonien foregår.
Inden brylluppet i kirken overvejede jeg nøje min påklædning. Jeg ville ikke risikere at støde nogen og sørgede derfor omhyggeligt for, at mine skuldre og arme var tildækkede. Men det første min søster og jeg så, da vi ankom til kirken, var brudens søster i en kjole, der var slidset helt op til låret og så udringet bagtil, at ryggen var bar. De andre gæster var tilsvarende "vovede" i deres påklædning.

Bruden havde vist taget forskud på glæderne
Bruden selv var virkelig en prinsesse at se på. Hun ankom i vel nok den strammeste korsage, jeg længe har set. Den kunne ikke rigtig nå sammen om livet på hende, da hun vist havde taget forskud på glæderne i brudesengen. Så siden var maven vokset, hvilket der vist ikke var taget højde for, da kjolen blev anskaffet. Men heller ikke dette gav anledning til nogen form for forargelse blandt gæsterne.
Efter ceremonien skulle festen holdes i en kæmpe hal netop beregnet til disse enorme bryllupper. Stedet var glamourøst pyntet som et eventyrsslot. Gæsterne blev placeret ved lange borde, der var stillet op, så alle kunne se scenen, hvorfra brudeparret hilste gæsterne velkommen, kyssede og dansede deres brudedans. Der var ingen bordplaner, kun et højbord med de allernærmeste familiemedlemmer, som igen og igen rejste sig op og hilste hjerteligt på de mange gæster. Menuen, som vi fik at vide kostede 20 euro pr. person, var overdådige mængder dagligdags græsk mad. Vinen var lokal og bestemt ikke af nogen høj kvalitet - eller en særlig stor nydelse for den sags skyld. Men alle nød arrangementet, maden og vinen. Stemningen var fantastisk, og man kunne mærke, hvor stor en glæde det var hos hele den græske familie.

Bidrag i stedet for gaver
Og hvor kommer pengene så fra til sådan et kæmpe arrangement, tænker du måske? Ligesom på landet i min egen barndom, kommer gæsterne med penge i stedet for gaver. Alle afleverer anonymt en kuvert med de penge som de hver i sær efter evne, har mulighed for at bidrage med. På den måde er brylluppet stort set betalt, og alle i familien og på egnen har været med til at feste og give parret en uforglemmelig dag.
Kvinderne dansede kædedans på scenen hele aftenen, engang imellem gik nogle af mændene op og dansede med i kredsen. Det var ikke noget, der var planlagt og alle gæsterne kunne frit deltage i dansen, hvis de havde lyst.

En rar og uforglemmelig dag
Er det så sådan et bryllup, jeg drømmer om? Måske ikke helt, men det har inspireret mig til at ønske mig et smukt og højtideligt bryllup, men med en uformel og afslappet stemning. Så måske i en lille græsk kirke, i en enkel hvid kjole, efterfulgt af en middag på en lokal taverna med græsk musik og dans. En ældre mand fra landsbyen har lovet at lære os et par enkle danse…. Jo, jeg tror, det bliver det "perfekte" bryllup for mig. For når det kommer til bryllupper, så må det vigtigste være, uanset alder og økonomisk formåen, at det frem for alt bliver en rar dag, hvor der er plads til at nyde, og en dag, som man kan tænke tilbage på med varme og glæde.

Held og lykke til alle kommende brudepar!

Ingrid