Blomsternes betydning

Kategori: Bryllup

Tidligere tillagde man enkelte blomsterarter en særlig betydning. Fik man fx lyserøde roser foræret, så kunne det, ifølge Else Marie Kofod, traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling, betyde ’Vores kærlighed er evig ung’.

Blomsternes betydning 

Med det store udvalg af smukke blomster og buketter, kan det være svært at vælge den helt rigtige til lejligheden. Men måske kan man lade sig inspirere af gamle traditioner, for ifølge Else Marie Kofod, traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling, så tillagde man tidligere de enkelte blomsterarter en særlig betydning.

  • Alperose - "Jeg vil gøre alt for dig"
  • Franske Anemoner - "Jeg tænker på dig dag og nat"
  • Bellis - "Du henrykker mig med din ynde"
  • Bregne - "Du holder mig for nar"
  • Primula - "Bered dig på et liv i nøjsomhed"
  • Engblomme - "Du er mit livs midtpunkt"
  • Forglemmigej - "Lad mit billede evigt bo i dit hjerte"
  • Jordbær - "Du er uimodståelig"
  • Klokkeblomst - "Jeg lader mig lokke i Amors garn"
  • Lilje - "Din rene skønhed betager mig"
  • Lyng - "Din lykke bringer mig glæde"
  • Myrte - "Vor huslige lykke vil være fuldkommen"
  • Pinselilje "Dine kys er som pile"
  • Hvid rose - "Min kærlighed til dig er ren glæde"
  • Lyserød rose - "Vores kærlighed er evig ung"
  • Mørkerød rose - "Jeg vil elske dig evigt"
  • Stokrose - "Du er for løsagtig"
  • Syren - "Kom snart igen"
  • Valmue - "Du er for sart og hovmodig"
  • Viol - "Jeg er dig ikke værdig"

Kilde: 'Politikens bog om skik og brug - traditioner, overtro og historisk baggrund' af Else Marie Kofod

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^