Rosacea: Årsag og behandling

Kategori: Sundhed

Selvom sygdommen ikke kan helbredes, så kan symptomerne ofte lindres med den rette behandling. Tal med din læge, hvis du har mistanke om, at du lider af rosacea, opfordrer speciallæge i dermatologi hos Hareskov Hudklinik, Elisabeth Ammitzbøll.

Rosacea: Årsag og behandling 

Rødme på næse, hage, pande og kinder, små bumselignende knopper, sviende øjne og tydelige blodkar er alle symptomer på den kroniske hudsygdom, rosacea. Hudlidelsen forekommer oftest i ansigtet, men kan også vise sig ved rødme på halsen og øvre del af brystet.

Rosacea rammer 5-10% af den voksne befolkning, men mange er ikke bevidste om, at de lider af sygdommen. Speciallæge i dermatologi hos Hareskov Hudklinik, Elisabeth Ammitzbøll, ser dagligt patienter, der lider af rosacea, og ifølge hende er det primært kvinder, der rammes af sygdommen:

"Jeg oplever, at den typiske rosacea-patient er en kvinde med skandinavisk udseende i 25-50 års alderen, fortæller hun. Selvom ca. 70% af rosacea-patienter er kvinder, får mange mænd også stillet diagnosen, men der ses en forskel i symptomerne hos mænd og kvinder. Kvinder oplever ofte, at de får rødme og røde knopper over næsen, mens mænd for det meste får mere bumselignende knopper", forklarer Elisabeth Ammitzbøll.

Symptomer som eksem og akne

Symptomerne på rosacea minder om de symptomer, der ses ved eksem og akne. Derfor ser Elisabeth Holm ofte, at de patienter hun behandler på klinikken har været plaget af sygdommen længe, uden at have fået stillet den korrekte diagnose, og det påvirker patientens fysiske og psykiske velbefindende.

Hvorfor opstår rosacea?

Årsagen til rosacea er ukendt, men en række faktorer mistænkes for at være medvirkende til at forværre sygdommen, bl.a. stress.

”Rosacea-patienter oplever ofte, at sygdommen bryder ud, hvis de f.eks. har en vigtig præsentation på arbejdet eller skal holde et foredrag”, forklarer Elisabeth Ammitzbøll .

Andre faktorer der kan forværre sygdommen er bl.a. kulde, varme, sollys, krydrede madvarer, alkohol og varme drikke. Fælles for disse faktorer er, at de øger blodgennemstrømningen til ansigtet, hvilket folk med rosacea er særligt følsomme overfor.

En undersøgelse foretaget af det amerikanske National Rosacea Society (NRS) har påvist, at 96% af rosacea- patienter kunne mindske eller begrænse rosacea-udbrud, når de undgik førnævnte faktorer. Det konkluderes også, at 40% af rosacea-patienter har en slægtning, der lider af sygdommen.

Konsekvenser af sygdommen

Da mange ikke er bevidste om, at de lider af rosacea, og dermed ikke modtager den korrekte behandling, bruger rosacea-patienter ofte mange penge på diverse skønhedsprodukter, dyre cremer og kosmetik i håbet om, at disse kan forbedre hudens tilstand. Effekten af disse produkter er dog ofte vanskelig at dokumentere, og nogle oplever, at kosmetik rent faktisk kan forværre sygdommen.

Der kan også være sociale og emotionelle følgevirkninger af rosacea. I en anden undersøgelse fra NRS, hvor over 1.200 rosacea-patienter deltog, konkluderes at 76% døjer med lavt selvværd og at nedsat social aktivitet er følgevirkninger af sygdommen. Den samme tendens ses hos de patienter, som Elisabeth Ammitzbøll behandler på sin klinik.

Behandling

Rosacea kan lindres ved anvendelse af azelainsyre gel eller et præparat, der indeholder et antibiotikum, f.eks. metronidazol. Begge præparater fås på recept. I sværere tilfælde kan rosacea behandles med tabletter eller laser.

Har man mistanke om, at man lider af rosacea, bør man søge hjælp hos sin læge eller hudlæge, så man hurtigst muligt kan påbegynde behandlingen. Som det er tilfældet med alt andet medicin, så har forskellige præparater forskellig effekt på den enkelte patient. Derfor er det ofte en fordel at afprøve forskellige produkter.



Kilder:

<link https: www.hareskovhudklinik.dk>Hareskovhudklinik.dk
British Journal of Dermatology
National Rosacea Society

Sundhed
Børnepsykolog Charlotte Diamant: Forældres helbredsangst påvirker barnet 

Danskerne søger i stigende grad efter helbredsmæssig information på internettet til private formål. Mens det i år gælder for næsten hver tredje dansker, gjaldt det for fem procent færre i 2018, og for ti år siden var det kun lidt mere end hver anden, der søgte efter helbredsmæssig information…

Læs mere
Sundhed
Ernæringsterapeuten: Kostens forunderlige effekt på kolesteroltallet 

Fedtet har længe været skurken, når kolesterolniveauet bliver for højt. Et af sundhedsmyndighedernes råd er derfor, at du skærer ned på fedt. Men i den ernæringsvidenskabelige verden er der bred enighed om, at kolesterolet fra kosten faktisk ikke har meget indflydelse på mængden af kolesterol i…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Viden om hvidløg og sundhed 

Udover at tilføje en delikat løgsmag til maden, og være en fremragende kilde til vitamin B6, vitamin C og mineraler, så har hvidløg gennem tiden været kendt for sine sundhedsfremmende egenskaber. I Mellemøsten og den østlige del af Asien har hvidløg ifølge historikere, været anvendt til behandling…

Læs mere
Sundhed
Er svesker en superfood? 

Svesken er spækket med så mange gode næringsstoffer, at den hører med blandt superfood som chiafrø, gojibær eller broccoli. Her er 5 interessante grunde:

Læs mere
Sundhed
Lugtesansen er kroppens hurtigste advarselssystem 

Har du svært ved at skjule dit ubehag, når din næse opfanger en dårlig lugt, så findes der en god forklaring.

Læs mere
Sundhed
Kan man arve psykiske lidelser?  

Når det skønnes at hver 3. dansker rammes en psykisk lidelse i løbet af livet, så er det ikke underligt, at det er et emne der optager mange. De fleste ved hvor store omkostninger psykisk sygdom kan have for den enkelte, for pårørende og for samfundet.

Læs mere
Sundhed
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed  

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.…

Læs mere
Sundhed
Kan man være genetisk disponeret for overvægt? 

Føler du ikke, at din krop afspejler, hvad du spiser – og ikke spiser – mens andre ser ud til at slippe markant nemmere afsted med deres madvaner? Kan din overvægt simpelthen være genetisk betinget?

Ja. Hvis kiloene er særligt genstridige, selvom du følger de almindelige sundhedsråd, kan…

Læs mere
Sundhed
Døjer du med urindryp? 

Stressinkontinens i form af ufrivillige urindryp, er en yderst udbredt lidelse, som forekommer blandt kvinder i alle aldre. Lidelsen ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Sammenhæng mellem balanceevne og levetid 

Kan du stå på ét ben og holde balancen i 10 sekunder? En videnskabelig undersøgelse bragt i det anerkendte britiske tidsskrift, British Journal of Sports Medicine, viser at folk i alderen 50 til 75 år, der ikke kan holde balancen på ét ben i 10 sekunder, har næsten dobbelt så stor risiko for at dø…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^