Overgartnerens råd mod skvalderkål

Hvis man et øjeblik kan abstrahere fra sin irritation over skvalderkålens evne til at overtage bedet, så er den jo egentlig en køn plante, der gør sig godt som flot og frodigt bunddække.

Overgartnerens råd mod skvalderkål 

Er du en af de haveejere, der synes at livet er for kort til at luge skvalderkål? Med plantens lange, tynde rødder, er den svær at få skovlen under, for misser man blot et lille stykke rod, så vender de tilbage. Og hvor gør man overhoved af den 'inficerede' jord? Her får du 4 alternativer til at skulle grave hele bedet op.

  1. Robuste stauder kan kvæle ukrudt

    Ligesom i mange private haver, så er skvalderkålen en pestilens i Haveselskabets have på Frederiksberg. De senere år har gartnerne derfor eksperimenteret med at plante forskellige robuste stauder i de bede, hvor skvalderkålen giver problemer, og det går faktisk ganske fint. Nogle af planterne klarer sig med lidt hjælp så godt, at de næsten har udkonkurreret ukrudtet", fortæller overgartner Michael Tilbury.

    "Der findes ingen mirakelkur, men i et af bedene, er vi sluppet næsten helt af med skvalderkålen. Vi startede med at slå toppene af med en le for at udpine skvalderkålen. Derefter plantede vi bølgekronet storkenæb i bedet. Siden har vi hvert år måtte luge lidt mellem planterne, men nu dækker storkenæben hele bedet."

    Bølgekronet storkenæb vokser med ca. 3-4 gange sin egen størrelse på en sæson. Det er netop den egenskab ved planten, der ifølge Michael Tilbury, gør at den klarer sig så godt i konkurrencen mod skvalderkål.

    "Her, efter flere år, har storkenæben stort set udkonkurreret skvalderkålen. Der dukker måske tre blomsterstængler frem i løbet af en sæson. Kun under hækken, der vokser langs bedet, er der stadig skvalderkål."

  2. Store blade dækker skvalderkålen

    Hosta og mjødurt er andre gode stauder, som Michael Tilbury har haft held med at bruge på steder, hvor der vokser skvalderkål. Begge disse planter har store blade, som dækker jorden godt.

    Hosta er lidt langsom om at komme i gang om foråret, og det giver skvalderkålen et forspring. Derfor slår vi de grønne skvalderkålsblade af med en le eller en græstrimmer sent på foråret. Men du kan også bruge en cirkelhakke eller et skuffejern i stedet for, hvis du er bange for at beskadige de nye hostaskud.

    "I bedet har vi også tidlige forårsløg som erantis og porcelænshyacint. Det passer lige med, at vi kan nå at slå skvalderkålen ned, efter at forårsløgene er visnet ned, og før hostaerne er kommet rigtigt i gang", siger Michael Tilbury fra Haveselskabets have.

    Resten af sommeren kan hostaens store, flotte blade dække, så man stort set ikke ser skvalderkålen. Og skulle et par hvide skvalderkålsblomster alligevel stikke hovederne frem, ser de ganske yndige ud sammen med hostaens blade, især hvis du har valgt en hvidbroget sort.

  3. Spiselig og romantisk have med skvalderkål

    En anden mulighed er at skabe et blandet staudebed ved at plante robuste stauder ind mellem skvalderkålene. Her er målet ikke at holde skvalderkålen helt nede, men at lade de fine, hvide skærmblomster indgå som et romantisk slør mellem de øvrige stauder.

    Pæoner og dagliljer passer fint i sådan et bed. Begge disse planter har kompakte og dybe rodsystemer, der tåler konkurrence fra skvalderkålen. Du gør dog klogt i at give de nye planter en god start ved at plante i store plantehuller foret med aviser og ved at holde skvalderkålen i ave, indtil de nye planter er kommet i god vækst.

    Er du mere til en spiselige have, kan du plante rabarber sammen med skvalderkål. Du kan i øvrigt også spise skvalderkålen. Ikke som kål men derimod som salat fx sammen med nye mælkebøtteblade og løgkarse, der ligeledes findes som ukrudt i mange haver.

  4. Træflis eller sort fiberdug mod skvalderkål

    Dæk svalderkålen til med sort fiberdug eller træflis. Uden lys kvæles skvalderkålen, til gengæld vil fx græs gro igen, når det igen får sollys.

Eddike, salt og sulfo

Måske er du bekendt med hjemmeopskriften 'eddike, salt og sulfo' til bekæmpelse af skvalderkål og andet ukrudt. Problemet er at miksturen ikke kun kvæler skvalderkål og ukrudt, men også andre planter i det sprøjtede område. Derfor har Miljøstyrelsen udstedt forbud mod brugen af de ellers lettilgængelige midler.

 

Sommer
Spiselige haveblomster - rose, lavendel & pelargonier 

Både rosenblade, lavendel og nogle duftpelargonier kan anvendes til at give smag eller dekorere madretter med. Det ser helt fantastik ud, og det smager spændende. Et nemt og meget dekorativt tip er at fryse blomsterbladene og servere dem i en punch eller velkomstdrink.

Læs mere
Forår
Idéer til den lille have og altanen 

Er man så heldig at have adgang til altan, terrasse eller et lille stykke have, så gælder det om at få mest muligt ud af de små kvadratmetre. Man må være kreativ og nøje overveje, hvordan man bedst indretter sig praktisk og hyggeligt.

Mangler du lidt inspiration, så er designere og producenter…

Læs mere
Forår
Græsplænen: Sådan fjerner du mos i græsplænen 

Mos i græsplænen går de fleste haveejere på nerverne og er et af de mest udbredte plæneproblemer i danske haver. Det mærker man tydeligt i Haveselskabet. Her handler mellem hvert tredje og fjerde opkald til haverådgivningen om plænen - og en stor del specifikt om problemer med mos.

Læs mere
Haven & altanen
Ondt i ryggen efter havearbejde? 10 vigtige råd 

Havearbejde kan være hårdt slid – især hvis man ikke har været aktiv i haven i lang tid.

Gigtforeningen har udarbejdet en 10 vigtige råd til, hvordan du kan komme rygsmerterne i forkøbet, hvis du har planer om at kaste dig ud i havearbejdet.

Læs mere
Haven & altanen
Sådan får du den smukkeste vilde have 

En stadig voksende gruppe af haveejere lader græsset gro og skaber englignende forhold i hele eller dele af haven, for det er der mange fordele ved, skriver Haveselskabet, der her giver tips til en frodig vild have med vilde blomster og urter - og plads til sommerfugle og bier.

Læs mere
Haven & altanen
Løg i krukker - 10 løgblomster til altan og have 

Når foråret får det til at krible i fingrene, så er det godt, at mange løgplanter allerede nu kan plantes ud i krukker. Her får du 10 slags, som alle overlever kølige forårsnætter og endda nogle frostgrader.

Læs mere
Haven & altanen
Plantekurve og krukker til krukkehaven 

Med det store udvalg af udendørs plantepotter, krukker, plantekurve og plantekummer i enhver størrelse, farve og materiale, kan du skabe din helt egen oase med lige nøjagtig de blomster, planter og krydderurter, du holder allermest af.

Læs mere
Haven & altanen
Haveselskabets Cph Garden 2022 

Sæt kryds i kalenderen den 30. juni, og glæd dig til Danmarks største haveshow, Haveselskabets Cph Garden. Her mødes havefolk på tværs af generationer og traditioner, og finder inspiration til nye haveprojekter til skærehave, køkkenhave, krukkehave, byhave og den vilde have.

Læs mere
Haven & altanen
Nemme blomster til krukkehaven 

Udbuddet af sommerblomster til blomsterkasser er stort, men ikke alle er lige nemme at få til at trives. Her er fem bud fem længeblomstrende sommerblomster, der er særligt velegnede og nemme at passe i krukkehaven.

 

Læs mere
Miljø
Honningbien har brug for din hjælp 

Forestil dig et forår uden blomster, en sommer uden hindbær, solbær og hyben, og et efterår uden gulerødder og pastinak. Alle disse, og mange, mange flere afgrøder, er afhængige af at deres blomster bestøves af bier og andre små insekter.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^