Halloween drink: Aperol Spritz Cocktail

Halloween drink: Aperol Spritz Cocktail 

Halloweens farver er sort og orange, og når der står Halloween på programmet så er det oplagt at servere fristende lækre og festlige drinks, der understreger farvetemaet.

Her er italienske Aperol med sin flotte orange farve og elegante, friske smag med nuancer af søde og bitre appelsiner og rabarber et oplagt valg.

Med en alkoholprocent på kun 11% er Aperol tilmed perfekt som hovedingrediens i de velsmagende drinks og cocktails på denne - ikke helt almindelige - aften.

Den bedst kendte drink med Aperol er signaturdrinken Aperol Spritz, som mange kender fra ferier i Italien, Berlin, Paris eller London. En uhøjtidelig, forrygende klassiker og for tiden italienernes absolutte favorit-aperitif.

Opskrift: Aperol Spritz

At servere den perfekte aperitif til mange kan være en udfordring, når alle gæsterne ankommer på samme tid. Derfor forfalder man måske ofte til at servere et glas vin eller bobler. Det er nemt og hurtigt. Men også lidt uoriginalt. Og meget langt fra orange!

Heldigvis kan den forrygende festlige Aperol Spritz tilberedes i en flot, græskarformet bowle eller kande, så man kan mixe drinken til alle på én gang. Aperol Spritz i bowle og kande ser flot ud og er uhøjtideligt og nemt.

Uanset, om man vælger at servere Aperol Spritz glasvis, fra kande eller bowle er opskriften ligetil.

Ingredienser til Aperol Spritz Cocktail:

  • 3 dele tør mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller champagne) eller hvidvin
  • 2 dele Aperol 
  • 1 del danskvand
  • Isterninger og appelsinskiver til pynt


Fremgangsmåde: 

  • Kom isterninger i et glas, fx et stort vinglas eller et lavt drinksglas.

  • Tilsæt først mousserende vin eller hvidvin, dernæst Aperol og til slut danskvand.

  • Rør rundt og pynt med en halv appelsinskive - og eventuelt et sort sugerør for at understrege Halloween-farverne. Servér med det samme.

  • Tilberedes Aperol Spritz til mange på én gang mixes ingredienserne i bowlen eller kanden og hældes over i gæsternes glas, som forinden er fyldt med isterninger og pyntet med en appelsinskive. 

 

SKÅL - OG GOD HALLOWEEN!

Opskrifter & råvarer
Hokkaidosuppe med ristede porrer og naanbrød  

En skøn efterårssuppe med græskar, hvor hokkaidoen sagtens kan byttes ud med indmaden fra et Halloween-græskar. Det orange græskar er noget fastere end almindelig græskar, men smagen er stort set den samme. Derfor kan man snildt erstatte hokkaidoen med det orange græskar, eller med butternut squas,…

Læs mere
Halloween
Opskrift: Græskarboller 

Skal der hjemmebagte boller på morgenbordet, så er lune græskarboller et absolut hit. Det gælder ikke mindst, hvis man står med græskarindmaden til Halloween ...

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tærte med græskar og gedeost 

Der er ingen grund til at lade græskarkød fra årets græskarlygte gå til spilde. Her har du opskriften på en skøn tærte med græskar og gedeost. Opskriften er udviklet af madskribent Marie Melchior.

Læs mere
Halloween
Opskrift: Græskar- og pebersuppe med urte-fetasalat 

Nem, skøn og fyldig græskarsuppe med masser af smag, ristede græskarkerner og urte-fetasalat.

Læs mere
Årstidens råvarer
Hokkaido 

Hokkaido er en græskarvariant af japansk oprindelse, opkaldt efter den japanske ø, Hokkaido. Græskaret egner sig rigtigt godt til suppe eller til at blive bagt i ovnen, og er i det hele taget det perfekte spisegræskar med sit faste, orangegule kød og sin milde, aromatiske, sødlige smag. Det klæder…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^