Lip filler - med og uden nål
Skønhed & velvære
Lip filler - med og uden nål
Blandt hotte skønhedstrends er læberne stadig et buzzword, og der kommer løbende nye behandlinger, som skal give de smallæbede mere fylde og udglatte aldrende kvinders fuger og rynker omkring munden. I den forbindelse har vævsfyldere, ofte kaldt lip fillers, stadig kronede dage, hvor især kosmetiske behandlinger i form af injektioner med hyaluronsyre er særlig populære.
Hvorvidt man finder fyldigere læber og færre rynker mere attraktivt, er en smagssag. Men selvom man har en drøm om at se sig selv med mere fyldige læber, så vil ubehaget ved injektionerne og prisen på behandlingen, afholde de fleste fra at prøve det. Alternativt kan man koncentrere indsatsen ved at give læberne lidt ekstra opmærksomhed og pleje, og eventuelt prøve en såkaldt lip filler mask med hyaluronsyre.
Om læbepleje og om lip filler-maske med hyaluronsyre
Med gode skønhedsrutiner, som fx lip scrub og fugtpleje, får du læber, der både føles og syner smukke og bløde. Lip scrubs virker både peelende, plejende, blødgørende og beskyttende på læberne, ligesom gode læbeplejeprodukter, som fx den populære Rêve de Miel Lip Balm fra Nuxe, er nærende og reparerende pleje i hverdagen.
Som alternativ til de lip fillers, som indsprøjtes på skønhedsklinikker, har Hemerá Cosmetics udviklet en lip filler maske med hyaluronsyre, som skal give læbeforstørrelse - helt uden brug af nåle.
”Mange er skeptiske overfor om vores produkt virker. Filler i læberne uden brug af nåle lyder også næsten for godt til at være sandt – men det er det ikke” garanterer Ann-Sofie Hansen, som står bag Hemerá Cosmetics. ”Vores lip filler maske indeholder det aktive molekyle, hyaluronsyre, som naturligt binder væske i vævet og efterlader læberne fyldigere og fugtede i dybden. Hyaluronsyre kan binde tusinde gange sin egen vægt i væske og det gør hyaluronsyre fantastisk effektivt, når det kommer til at skabe fylde i huden og læberne. Med lip filler masken optages hyaluronsyren direkte gennem læbehuden uden brug af nåle. Jo flere masker du bruger, des mere hyaluronsyre vil ophobe sig i læberne for herefter at binde væske og give fylde, elasticitet og blødhed”.
Ifølge Hemerá Cosmetics er behandlingen med lip filler maske, ligesom med injicerede fillers, ikke permanent og effekten vil aftage på sigt.
Prisen på 4 stk lip filler maske fra Hemerá Cosmetics koster 299.95 kroner.
NUXE Rêve de Miel Lip Balm læbebalsam (15 ml.) koster 130 kroner.
Om injicerede hyaluronsyre fillers
Hyaluronsyre findes naturligt i huden, hvor det binder fugt, giver fylde og har indflydelse på gendannelse af væv. Med alderen reduceres mængden af den naturlige hyaluronsyre i huden, huden mister sin fylde, bliver mindre spændstig, og der opstår fuger og rynker.
I behandlingen med lip fillers, sprøjtes en geel af syntetisk hyaluronsyre og vand ind i og udjævner fuger og rynker. Det er en såkaldt ikke-permanent behandling, fordi kroppen med gradvist, efter 3 til 6 måneder, optager geelen og effekten aftager.
Markedet for ikke-permanente vævsfyldere, er stort. Belotero, Juvederm, Restylane, Emervel, Perlane, Teosyal RHA og Filorga, er nogle af de producenter af vævsfyldere, der findes på det danske marked. Det store udbud er med til at regulere priserne, men man må stadig forvente at behandlingen som minimum koster et par tusinde.
Andre produkter fra kategori: Skønhed & velvære
AVIVIR Aloe Vera: Tips til pleje af vinterhud og immunforsvar
Stærkt og sundt hår Vinterens varme, tørre inde…
Valg af den rette eyeliner:
Der findes kun én måde
Når du skal købe eyeliner, bør du ikke være i tv…