Franske kindkys
af foredragsholder og forfatter Sanne Udsen
Efter selv at være blevet træt af at støde min næse mod andre folks næser, når det var meningen, det var min kind, der skulle lægges mod deres kind, så lavede jeg, hvad jeg på det tidspunkt troede, var grundig research på området. Jeg undersøgte litteraturen og foretog studier i marken.
I ”Takt og tone i arbejdslivet” har jeg således forklaret, at det er den højre kind, der skal lægges mod højre kind. Man læner sig altså frem mod venstre. Det passer fint med, at man samtidig kan give højre hånd. Problemet er nu, at jeg efterfølgende har set andre autoriteter på området erklære, at man skal kysse venstre kind først, som du anfører. Der er kort sagt modstridende meldinger! Ikke så mærkeligt, at jeg stadig støder ind i folks næser.
Men i det mindste er der enighed om, at man ikke KYSSER ved et kindkys, men nøjes med at lægge kind mod kind. Der findes dog dem, der insisterer på at komme med kysselyde under akten. Personligt er jeg ikke nogen tilhænger af det med lydene. Der er også enighed om, at fire kindkys er det absolut maksimale – og det sker faktisk kun i Frankrig blandt meget gode venner. Vi kølige nordeuropæere holder os til ét – max. to.
