Vi har fulgt den fandenivoldske reporter Annika Bengtzon, siden hun blev ansat som journalistelev på Kvällsposten. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og der venter helt nye udfordringer. I retten følger Annika en bestialsk mordsag med svage beviser. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig!
Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens indtrængende bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder - og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det gamle jernværk.
Med 'Jernblod' afslutter Liza Marklund sin successerie om Annika Bengtzon og overgiver en styrket og afklaret Annika til et nyt livskapitel.
Titel: Jernblod
Forfatter: Liza Marklund
Forlag: Rosinante