Bogen er fyldt med lækre opskrifter, og alt er bagt med rug. Opskrifterne er inddelt efter hævemetode, så du får et hurtigt overblik og mulighed for at vælge bagværk til travle dage og til dage med mere tid. Med hæftet i hånden bliver du inspireret, informeret og introduceret til at bruge rug på alle mulige måder, og du vil opdage, at rug kan meget mere end blot smage i rugbrødet. Fra hæftet bringer vi opskriften 'Engelsk daddel- & tamarindkage'
Hæftet er skrevet af Line Friis, som er uddannet biolog. Med sin interesse for bagning kombineret med sin naturvidenskabelige indsigt, deler hun ud af gode opskrifter samt viden om hævemidler og kornarten rug.
Titel: Vi bager med Rug
Forfatter: Line Friis
Forlag: Forlaget Vingefang
Bestilling: Bestil online