Topmenu

Kategori: Kogebøger

Camilla Plums æbletrifli

Camilla Plums æbletrifli  

Læs et uddrag fra Camilla Plums nye, skønne bog "Helt i kage", hvor hun anviser hvordan nu nemt og enkelt smækker en himmelsk æbletrifli sammen ...

Af Camilla Plum.
Uddrag fra bogen Helt i kage


En æbletrifli – eller en æble-skal-ikke-bage-kage – der er så indlysende, at man måske ikke lige har tænkt på det. Man kan selvfølgelig også lave den med andet end æblekompot, for eksempel en abrikoskompot, en kompot af de der poser med blandet tørret frugt, man kan få alle vegne, udblødt og let kogt, eller optøede sukkerrørte bær – dog ikke jordbær. Men æblerne, som man næsten altid har i huset, er måske mest indlysende.

Æbletriflien har fået et ordentlig tryk Maraschino, en sød brændevin/likør, jeg aldrig bliver træt af at anbefale, fordi den simpelthen får alt muligt med frugt og bær til at smage helt vildt interessant. Den fremhæver frugtens egen smag, uanset hvilken frugt der er tale om, og giver en skøn overjordisk mandel/ kirsebærstensmag oveni. Den er lavet på marascabær, en sort sure kirsebær, og den bliver fremstillet både i Kroatien og i Italien.

Hvis man nægter at investere i en flaske af den (som altså holder i årevis), kan man bestemt bruge andre slags sprut og hedvin. Kirsch, som er en usødet eau de vie på kirsebær, kan bruges i stedet, eller en lys portvin, sød sherry, en virkelig god brun rom, calvados, pærebrændevin, pommeau, Pineau de charentes, er alt sammen velegnet. Men Maraschino er klart bedst.

Hvis det er meningen, at mindre børn skal spise af triflien, skal man ikke bruge sprut, ikke så meget fordi de ikke kan tåle det, som fordi de ikke kan lide det. Her vil en ufortyndet hyldeblomstsaft være bedst.

Hvis man ikke orker at bage sine egne makroner, skal man købe de dyreste. Dem er der mandler i, og det er ligesom det, der er meningen, så de sammen med Maraschinoen kan forstærke æblernes fine smag.

Triflinavnet hænger ganske vist sammen med både makroner og kagecreme, men en ordentlig kagecreme tager tid, og jeg kan heller ikke li’ det i trifli, så den er røget til fordel for en creme chantilly, som simpelthen er sødet vanilleflødeskum. Den bliver mest cremet, hvis man pisker den med kniven på foodprocessoren.

BOG



Fotograf: Anne-Li Engström Bestil online

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen…

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^