Et 'must' for alle der elsker Toscana, områdets fortryllende vine og gode historier! Chianti Classisco, Brunello di Montalcino og sangiovese klinger allerede forførende i de flestes ører, men med denne bog er der rig mulighed for at udvide det smagfulde bekendtskab. Idealet har ikke været at inkludere så mange som muligt, men at portrættere de få udvalgte så godt som muligt.
Forfatteren, René Langdahl Jørgensen, tager os, på baggrund af sine mange vinrejser til Toscana og kærligheden til området, med på en eventyrlig tur, hvor vi i et sanseligt og farverigt sprog bliver præsenteret for et udvalg af vine og vinproducenter.
Ud over de personlige favoritter beskriver forfatteren folkene bag dem. Toscana er de gamle vinfamiliers land og menneskene her har meget at fortælle. Med andre ord er dette ikke blot en bog om vin, men en bog om mennesker og vin.
Bestil online
Kategori: Vin
