Kategori: Ungdoms

Voldsomt vildhekseeventyr

Voldsomt vildhekseeventyr  

Med Lene Kaaberbøls pigefantasy, er der skruet helt op for dramatikken ...

Anmeldelse af Nønne Lønne Votborg

Titel: Vildheks 2: Viridians blod
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Forlaget Alvilda


Uhygge og stor fare i vildhekseeventyr
Lene Kaaberbøl har skruet helt op for dramatikken, i bind to - ”Viridians blod” - i serien Vildheks, om pigen Clara og hendes kammarat Oscar samt den talende kat Kat. Mod sin vilje bliver Clara draget ind i et nyt vildt og voldsomt vildhekseeventyr, da en af de andre vildhekse Shanaia er i fare og hårdt såret. Den onde heks Kimæra har set sig endnu mere gal på Clara og skyer ingen midler. Livsfarlige havfugle sendes både imod Shanaia, Oscar, Klare og moster Isa. Takket være snilde og visdom, lykkes det heller ikke denne gang Kimæra at ødelægge sine fjender.
Velskreven pigefantasy
Præcis som i bind nummer et, er historien her overordentlig velskreven og velfortalt. Jeg fristes til at sige, at den indimellem næsten er for livagtig. Lene Kaaberbøl formår som ganske få, at gøre sin pigefantasy gribende og gysende, så bogen kalder på at blive læst ved daglys. Med sine overraskende greb og mange uventede dramatiske episoder, viser forfatteren os, at hun mestre magien på fornemmeste vis. Min medlæser på 9 år, var hele vejen begejstret og benovet over de twist, der dukkede op undervejs, ligesom hovedkaraktererne Clara, Oscar og Shanaia høstede stor beundring.
Venskab, mod og udfordringer
I Lene Kaaberbøls medrivende Vildhekseunivers, befinder vi os modsat de fleste fantasybøger i nutiden. Her møder vi Clara, der er en ganske almindelig pige. I første bog var Clara en lidt genert og usikker pige, men nu har hun fundet mere mod og sikkerhed, takket være de prøvelser, hun har været igennem i første bog. Claras gode ven drengen Oscar, som denne gang spiller en central del af historien, er med til at give bogen en bredere appel, ligesom den mere dystre og uhyggelige stil også vil tale til drengene. Moster Isa er en sød, klog og kærlig heks af den moderne slags, som vil beskytte Clara mod den onde Kimæra, der er efter hende og ikke mindst Shanaia. Lene Kaaberbøl skriver med stor indlevelse og indsigt, om målgruppens hverdagsliv sideløbende med magien.
En god ven
”Viridians blod” får pulsen op hos mig som læser, og denne gang synes jeg faktisk, at det bliver en tand for uhyggeligt, når fuglene angriber som i en anden gyser, eller blodet på anden måde flyder. Men alligevel er bogen så åndeløst spændende, at jeg ikke kan andet end begejstres over en fantasy, der handler om at hjælpe sine venner uanset hvad, være modig og tapper - eller som det udtrykkes i Vildheksebøgerne: "Flygt aldrig, før du har kæmpet!"
Heksekunst med kærlighed
I selskab med vores heltinde Clara og hendes venner, får vi serveret magi og heksekunst uden det hverken bliver fjollet eller dumt. ”Viridians blod” er en flot og fascinerende forsættelse på bind nummer et. Nye læsere kan udmærket hoppe op på kosten her i bogen, og glæde sig til moderne heksekunster i en tid, hvor mobiltelefoner bruges på lige fod med ravne. ”Viridians blod” er på mange måder en vellykket ”Harry Potter” alike, i en dansk nutidig version, med en pige i hovedrollen. De to første vildheksebøger efterfølges af tredje bind - ”Kimæras hævn” - i efteråret 2011. Siden vil flere følge. Hvad den stakkels Clara vil skulle lægge krop og sjæl til, er ikke godt at vide, men mon ikke hun gradvist vil vokse med opgaven. Vi glæder os meget til at heksegryden atter kommer i kog!
Links …
• vildheks.dk

Bestil online

Veloplagt historisk krimi for tweens

Historiske romaner for unge kan måske lyde lidt tungt og trist. Men ikke i selskab med forfatteren Annette Bjørg Koeller ... 4 store stjerne fra vores anmelder !

Læs mere
Det smaragdgrønne atlas

En af julens helt store bøger på børne- og ungdomsområdet i år. Strøg på bestsellerlisterne i de lande, hvor den er udkommet og er allerede et stort fænomen ...

Læs mere
Udødelig - kærlighedshistorier med bid i

Otte forrygende og meget forskellige noveller af genrens bedste amerikanske forfattere om vampyrer, liv, død og kærlighed ...

Læs mere
Luka og livets ild

Kalejdoskopisk rundrejse i magiens univers med Mr. Rushdie ...

Læs mere
Kan du holde på en hemmelighed?

En fortryllende ungdomsbog, som ingen tween eller teenager bør gå glip af ...

Læs mere
Dagen i morgen

Anmeldelse *****

Læs mere
Det gyldne kompas

Det gyldne kompas er en børne-/ungdomsbogstrilogi skrevet af Philip Pullman. Den foregår i et univers der geografisk er som vores og som indeholder ting som universitetet i Oxford, men som også er hjemsted for væsener som panserbjørne og hekse...

Læs mere
Pinligt! Ditte på efterskole

Ditte er endelig kommet på efterskole. Og hun får straks øje på Alexander. Desværre synes Julie også at Alexander er rigtig interessant..

Læs mere
Sophie -Dronning af Danmark

Vibeke Bruun Arildsens ungdomsroman om den unge dronning er baseret på den virkelige historie om Dronning Sophie, mor til Christian den 4. Her anmeldt af Nanna 12 år...

Læs mere
Proforma

Et alletiders og fuldstændigt forskruet ungdomsdrama af stand-up komiker og forfatter Sanne Søndergaard ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^