Forfatter: Paulo Coelho
Forlag: Bazar
Udgivet: oktober 2009
I sin 12. roman Vinderen står alene tager Paulo Coelho pulsen på den tid vi lever i. Rammen for fortællingen er 24 timer under filmfestivalen i Cannes: Her kommer læseren med bag kulissen og møder en overklasse bestående af instruktører, skuespillere, designere og supermodeller samt lovende talenter, afdankede stjerner og utrættelige fans.
Alle er kommet til Cannes for at følge deres drømme, søge lykken og virkeliggøre ønsket om, at være med til at forme verden. Men hvordan tackler de udfordringerne? Og hvem er den virkelige vinder?
Hovedpersonen Igor Malev kan kun tænke på en ting: eks-konen Ewa. Han er intelligent, rig og charmerende, men hun har alligevel forladt ham til fordel for en succesrig modedesigner - et nederlag han aldrig er kommet sig over. Besat af tanken om at vinde hende tilbage rejser Igor til filmfestivalen i Cannes, hvor Ewa og hendes nye mand Hamid er til stede. Omgivet af overklassens luksus og hedonisme begynder han et voldsorgie.
Med Vinderen står alene beskriver Paulo Coelho et moderne forfængelighedens marked, hvor livet som stjerne er synonymt med magt, men ikke nødvendigvis lykke: "Det første du erfarer som vinder, er dyb ensomhed", lyder det i romanen.
Paulo Coelho er en af verdens mest læste forfattere. Hans bøger er udgivet i mere end 160 lande, oversat til 69 sprog og solgt i over 120 millioner eksemplarer. Bedst kendt er han for Alkymisten, som i 2009 gav ham plads i Guiness som den mest oversatte forfatter af en enkelt bog. Alkymisten er netop ved at blive filmatiseret ligesom en anden af hans romaner Veronika beslutter at dø får efter planen premiere dette efterår.
Bestil online
Kategori: Skønlitteratur
