Ester Nilsson er forfatter og essayist og et intellektuelt menneske, der gerne vil forstå verden. I særdeleshed vil hun gerne begribe sit uklare forhold til skuespilleren Oluf Sten, som hun ønsker at dele hele sit liv med. Hvad Oluf vil, er for hende uvist. Uvisheden overlader hende til nidkære tolkninger af forholdets små forskydninger, træk og modtræk. I årevis lever hun i utålmodig venten og tiltagende desperation, mens hendes forhåbninger om en total forening gang på gang tændes og slukkes.
Svenske Lena Anderssons skarptslebne roman "Uden personligt ansvar" er en næsten videnskabelig dissekering af relationen mellem en gift mand og en kvinde, der elsker for meget, satser alt og mister det hele.
Forfatter: Lena Andersson
Titel: Uden personligt ansvar
Forlag: Lindhardt og Ringhof