Af Lilian Pagsberg
Trine Andersens roman ”Den røde jord i Mzuzu” er en spændende og aktuel roman om de politiske og menneskelige forhold i Afrika.
Bogen handler om den 30-årige Alice, som flygter til Afrika i forsøget på at undslippe sig selv og sit mislykkede liv i Danmark. Hun køber et hus i Nihata Bay i det nordlige Malawi, hvor hun forventer, at kunne leve en eneboertilværelse og slippe for kontakten til andre mennesker.
Men snart er hun i gang med at etablere et lille bibliotek, og det trækker folk til. Hun får venner, forelsker sig, og sammen med en journalist rejser hun rundt i Malawi og iagttager landet og befolkningen, gennem sin kameralinse.
I sommeren 2011 breder urolighederne sig i landet og Alice bliver inddraget i en politisk demonstration. Den voldsomme begivenhed tvinger hende til at træde ud af rollen som passiv iagttager og i stedet tage aktiv del i det liv, der foregår omkring hende.
Med sin roman beskriver Trine Andersen levende de mennesker Alice møder på sin vej og hvordan det lykkes for Alice at finde en mening med livet i et samfund, hvor reglerne er helt anderledes end i det samfund, hun forlod.
____________________________________________
99,00
Bestil online
Kategori: Skønlitteratur
