Forfatter: Tom Rob Smith
Omfang: 496 sider
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Bogen er solgt til 26 lande, filmrettighederne er købt af Ridley Scott og forfatteren er indstillet til Man Booker-prisen 2008. Barn nr. 44 er iskold uhygge – inspireret af virkelige begivenheder.
Stalin holder Sovjetunionen i et jerngreb godt hjulpet af den statslige sikkerhedstjeneste, hvis nådesløse brutalitet alle kender og frygter. Befolkningen bliver påbudt at tro, at der i det perfekte socialistiske samfund ikke findes kriminalitet.
Politikommissæren Leo Demidov fra magtens centrum i Moskva er i sandhed systemets mand. Men da en række børn findes dræbte under mystiske og bestialske omstændigheder, må selv han erkende, at dødsfaldene ikke kan fejes ind under gulvtæppet som ’hændelige uheld’. Leo må sat-se alt, hvad han har kært, på at fange seriemorderen, og hans trofasthed over for staten sættes på den endelige prøve. Det samme gør forholdet til konen Raisa. For i Stalintidens Sovjet er kærlighed ikke til at skelne fra bedrag.
Barn nr. 44 beskriver, hvordan et samfund underlagt angst, kan gøre selv de bedste venner til fjender og tvinge familier til at skjule mørke hemmeligheder.
Tom Rob Smiths debutroman er inspireret af virkelige begivenheder fra Sovjetunionen i 1980’erne.
Tom Rob Smith (f. 1979) er uddannet manuskriptforfatter fra Cambridge University. Han har en svensk mor og en engelsk far og bor i London. Barn nr. 44 er solgt til 26 lande, og filmrettigheder-ne er købt af Ridley Scott. Forfatteren er indstillet til Man Booker-prisen 2008 for denne roman.
Bestil online
Kategori: Skønlitteratur
