Bogen beskriver et 10-ugers program, som skridt for skridt indfører dig i metoden. Selfcare-programmet bygger på mere end 20 års forskning og har forbedret livskvaliteten for mange mennesker samt givet hjertepatienter en lavere dødelighed end den normale danske befolkning.
Om forfatterne
Søren Ballegaard er læge, eksamineret akupunktør og leder af Ballegaards Akupunkturcenter, der beskæftiger sig med undervisning, behandling og forskning i virkningen af akupunktur og levevisjustering hos både raske og syge. Han har tidligere skrevet HELBRED DIT HJERTE.
Ole Pedersen er tidligere adm. direktør i SAS Commuter. Han fik i 1998 en blodprop og har siden brugt programmet til at kontrollere sit helbred. De sidste fem år har han arbejdet sammen med Søren Ballegaard omkring udvikling og formidling af Selfcare-programmet.
Titel: Sæt en finger på dit stress
Forfatter: Søren Ballegaard og Ole Pedersen
Antal sider: 110
Forlag: Borgen
Her finder du bogen:Bogen kan lånes på biblioteket