Forfatter: Heidi Korsgaard
Forlag: Møntergården
Sideantal: 270
Når kærligheden kammer over
”Jeg befinder mig i en krop, hvor sjælen er en kampplads. Jeg er ved at blive ædt op af det her.”
At elske for meget er, når kærligheden kammer over. De følelser, der burde betyde lykke, er blevet til skam, skyld, sorg, frygt, angst, lavt selvværd og ensomhed. Nogle lever i forhold med en charmør og tyran, andre med en alkoholiker eller en tilknappet kæreste, som de ikke helt kan nå. Fælles for alle er, at de bliver fanget i handlemønstre, der kræver en stor indsats at komme fri af. Men det er ikke umuligt.
”Det minder mig om min far. Det har ikke noget med min kæreste at gøre, men med min far!” siger hun til terapeuten, ”det er sådan det er. Det må jeg få gjort noget ved.”
Psykoterapeut Kirsten Sylvest Carlsen arbejder med kvinder og mænd, der elsker på en måde, som ikke er god for dem. Fire af dem fortæller deres historie i denne bog. Hudløse og ærlige fortællinger, der giver stof til eftertanke og hjælper dig til at forstå de mennesker, for hvem et forhold er blevet et fængsel.
”Tænk at det kan tage tre måneder at blive ødelagt og tre år at komme over det.”
Mød Alice, der blev afhængig af sin internetkæreste. Henrik, der slet ikke kunne fungere uden en kæreste. Birgitte, der blev fanget i en psykopats uhyggelige net. Og Eva, der var i tre smertefulde forhold, før hun lærte at sige stop.
Kan du genkende dig selv, giver Kirsten Sylvest Carlsen og bogens forfatter inspiration til, hvordan du kan udvikle dig, så du bryder med dine dårlige mønstre. For ingen behøver gå gennem hele livet med en smerte, de ikke har fortjent.
Bestil online
Kategori: Parforhold
