7 gyldne regler for 2 der lever sammen

Kategori: Parforhold

7 gyldne regler for 2 der lever sammen

7 gyldne regler for 2 der lever sammen 

Fine spilleregler til parforholdet i ny selvhjælpsbog ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
Forfatter: John Gottman
Forlag: Boedal


Vigtigt værktøj
Kærlighed og samliv er ikke nødvendigvis ligetil at mestre. I forsøget på at opnå en bedre forståelse for hvordan vores parforhold fungere bedst muligt er selvhjælpsbøgerne en oplagt mulighed. Den amerikanske psykolog John Gottman er nu på banen med en interessant bog, der byder på 7 gyldne regler for 2 der lever sammen, og bogen bærer således samme navn.

Farvel til myter og goddag til gyldne regler
Forfatteren og psykologen har gennem en årrække forsket intenst i, hvad det er, der skaber et lykkeligt ægteskab og ikke som vi ofte ser, hvad der er årsag til at ægteskab går i stykker. Resultatet af John Gottmans forskning er dels 7 gyldne regler som gennemgås grundigt i bogen, men også et spændende og ganske overraskende opgør med en lang række myter, vi normalt knytter til forestillingen om hvorfor ægteskab forliser. Her stilles vi overfor et opgør med en række vante forestillinger omkring parforhold men også anerkendte idéer om hvordan kvinder og mænd er, ligesom der bliver skubbet til forestillingen om andre teorier der knytter sig til temaet. John Gottman er ikke enig med sine kolleger og bogen her er da også på mange måder en ny måde at anskue samlivsproblematikken.

Spejle sig i andre
”7 gyldne regler for 2 der lever sammen” er på mange måder en typisk selvhjælpsbog. Indledningsvis præsenteres vi for John Gottmans ”kærlighedslaboratorium”, der består af en glasvæg, adskillige kameraer og mikrofoner, der giver psykologen og hans folk mulighed for at iagttage en række ægtepar i forskningsøjemed. Hvert ægtepar befinder sig i ”kærlighedslaboratoriet” i en weekend og bogens stil bliver meget amerikansk. Alligevel er det dybt fascinerende og lærerigt at læse om forfatterens betragtninger og analyse af de forskellige par. Her kan vi netop spejle os i andre menneskers reaktioner og handlemåder og få ah-ha oplevelser, der forhåbentlig er med til at rykke ved vores selvopfattelse og måde at agere på i parforholdet. Der er ingen tvivl om at John Gottman er overordentlig seriøs og bygger sine resultater på grundige iagttagelser og interviews med hundredvis af par.

Hjælp til selvhjælp
Som selvhjælpsbog lægger ”7 gyldne regler for 2 der lever sammen” op til en hel del samtaleøvelser og forskellige former for typiske parterapiøvelser hvor der skal spilles, samarbejdes, diskuteres og ændres på gl. vaner etc. Her minder bogen om andre gode selvhjælpsbøger i samme genre, men har en anden optik. Bogen er spækket med eksempler hentet fra John Gottmans konsultation. Vi møder det ene par efter det andet og får lov at spejle os i deres problemer alt i mens John Gottman viser hvor det går galt og hvor, der løsningsmuligheder. For mange vil det være en stor hjælp, mens andre måske vil finde det knap så interessant. Skal bogen for alvor være et værdifuldt værktøj, er der imidlertid ingen tvivl om, at der ligger, ikke bare timevis endsige dagevis, men snare ugevis med arbejde foran for par, der ønsker at bruge bogen seriøst. Alligevel vil enhver få et rigt udbytte af bogen, der er rig på stof til eftertanke.

Værdifuldt venskab!
Bogens vigtigste pointe er, at uden venskab holder et ægteskab ikke. ”Venskab er ethvert ægteskabs hjerte og sjæl” og ”Venskab nærer romantikkens flammer” siger John Gottman. I det hele taget finder vi her en bog, hvor udgangspunktet ikke er at reparere skaden, men derimod koncentrere sig om det, der binder sammen og styrker: Venskabet. ”7 gyldne regler for 2 der lever sammen” er et inspirerende og klogt bud på hvordan man kan arbejde med sit forhold. John Gottmans regler er måske ikke nødvendigvis den sikre vej til lykken, men på alle måder en forstandig og lærerig vej at gå. De 7 gyldne regler bygger fine principper og bogen vil uden tvivl blive til stor glæde og gavn for to, der gerne vil leve sammen eller allerede gør det!
Bestil online

Sig av når du bliver ramt

Parforholdet er en fantastisk mulighed for at udvikle sig og blive voksen for alvor ...

Læs mere
Når lysten forsvinder

Flere og flere kvinder mister sexlysten helt eller delvist. Og problemet fylder mere og mere i psykoterapeutiske og sexologiske klinikker. Ny bog belyser problemet ...

Læs mere
Mars & venus får konfikter

Ny bog af bestsellerforfatteren psykologen John Gray som lærer dig hvordan du kan styrke dit parforhold ved at forstå hvor forskelligt mænd og kvinder reagerer på stress ...

Læs mere
Kunsten at elske sig selv

En bog fyldt med gode råd, indsigt og masser af redskaber til at styrke dit eget selvværd ...

Læs mere
Find ham du vil have

Ifølge Dr. Phil er der en mand til enhver kvinde, og følger du hans råd, kan du få det nære, kærlige, glædesfyldte parforhold de fleste drømmer om...

Læs mere
Sådan finder du den rette

Start der, hvor du er, når du er bedst, og mød verden derfra ! Bliv klar til at møde den rette ! Lær at mærke efter, hvem den rette er, når du møder ham !

Læs mere
Super hot sex

En bog der gløder. Superhot sex er både for par, som lige har mødt hinanden og de som er et fasttømret par med behov for at spice sexlivet lidt op ...

Læs mere
Den nødvendige samtale i parforholdet

Denne bog er henvendt til par, som ønsker at forstå hinanden bedre. Den tilbyder et samtalesystem, hvor historier har en central betydning, og giver endvidere indsigt i, hvordan man som partner får tid til refleksion over den andens situation...

Læs mere
Kærlighed og samliv

Harville Hendrix er en af USA's førende parterapeuter, og hans teori er, at vi vælger vores partner ud fra en række gamle følelsesmønstre og -behov...

Læs mere
Muligheden af en ø

Michel Houellebecq er tilbage med stort anlagt værk om vores forhold til kærligheden og døden i det moderne vestlige samfund..

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^