Den globale opvarmning og hvad vi kan gøre ved den ...
Forfatter: Al Gore
Omfang: 328 sider
Udkommet på Aschehoug Forlag
Smeltende ismasser, forurening, tørke, oversvømmelser og ekstreme vejrfænomener.
Al Gore tager i sin bog fat på de enorme for-andringer, der sker på vores klode, og spørger, om vi vil gøre noget, før det er for sent?
Klimakrisen kan virke som en langsom proces, men Al Gore viser i sin bog, at den i virkeligheden foregår meget hurtigt. For at kunne forstå og gøre noget ved den fare, der sniger sig ind på hele menneskeheden, må vi først se i øjnene, at der virkelig er tale om en krise. Al Gore spørger, hvor-for vores ledere vender det døve øre til en så klar advarsel? Modsætter de sig sandheden, fordi de ved, at de ellers vil være moralsk forpligtet til at handle her og nu? Er det simpelthen mere be-kvemt at ignorere advarslerne? Måske, siger Al Gore, men ubekvemme sandheder forsvinder ikke bare, fordi man ikke ønsker at se dem – tværtimod vil deres betydning vokse.
Al Gore er tidligere vicepræsident i USA og nu formand for Current TV, en uafhængig kabel- og satellitstation med nyheder og oplysninger for unge mennesker. Gore blev i 1976 valgt ind i Re-præsentanternes Hus og i 1984 og 1990 i Senatet. Han blev i januar 1993 indsat som USA’s 45. vicepræsident og varetog dette embede i otte år. Han skrev i 1992 bestselleren Jorden i balance og bor i dag med sin kone, Tipper, i Nashville, Tennessee.
Bestil online
Kategori: Kultur
