Titler: Dybt at falde & Judaskysset
Forfatter: Anna Grue
Sideantal: 302 /
Forlag: Politiken
Romanen Dybt at falde
Romanen Judaskysset
Anna Grues kriminalromaner
Dybt at falde er første bind i en ny dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.
Lilliana, en ung stilfærdig kvinde, findes stranguleret på byens mest trendy reklamebureau en råkold novemberaften. Opklaringen viser sig at blive mere end almindeligt kompliceret. Den døde er nemlig så godt som anonym; hun har intet efternavn, ingen adresse, intet personnummer. Selv ikke Lillianas arbejdsgiver kender til hendes eksistens, og der er tilsyneladedende ingen, der savner hende.
Efter få dage findes endnu en myrdet kvinde. Også hun er anonym, men dødsårsagen er en helt anden. Hænger de to forbrydelser overhovedet sammen?
Ved et tilfælde blandes Dan Dommerdahl ind i efterforskningen, og han opdager et spind af hemmeligheder lige under overfladen i den fredelige provinsby. Langsomt tegner et uhyggeligt billede sig - af hvid slavehandel, kynisk udnyttelse og misforstået godgørenhed.
I Judaskysset er Dan sommerdahl igen blevet sat op en svær opgave; Ursula Olesen er en midaldrende efterskolelærer, der for længst har accepteret at være single på livstid. Derfor tør hun næsten ikke tro sit eget held, da den unge, attraktive Jakob Heurlin pludselig dukker op og gør stormkur til hende. Jakob er alt, hvad Ursula har drømt om og længtes efter - og så må hendes skeptiske kollegaer og veninder elles sige, hvad de vil. Men lykkerusen får en brat ende, da Jakob forsvinder og tager hele hendes formue med sig.
Ursula nægter at gå til politiet, fordi hun skammer sig over sin naivitet. Det bliver i stedet privatdetektiven Dan sommerdahl, der sætter sig for at opklare, hvor Jakob og pengene er blevet af. Hvem er Jakob Heurlin? Hvor kommer han fra? Hvordan finder han sine ofre? Og hvad er det, der driver ham? Dan aner snart, at den tilsynladende banale gåde har mange lag, og at det bestemt ikke er ufarligt at arbejde sig helt ind til sagens kerne.
Bestil online
Kategori: Krimier
