Krimiforfatterne Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg debuterede i 2010 med 'Skrig under vand', der vandt Politikens store krimikonkurrence og blev en af årets helt store bestsellere.' Skrig under vand' blev fulgt op af de anmelderroste romaner: 'Djævlens ansigt' (2011), 'Evas sidste nat' (2013) og 'Det norske job' (2015). Parrets position som nogle af Danmarks mest populære forfattere blev slået fast, da de vandt Martha Prisen – tidligere kaldet Danskernes Yndlingsforfatter – i 2015 for 'Det norske job'.
”Pigen og Vogteren er en historie om traumatisering, terapi og medicinalindustriens rolle i forhold til psykiatrien”, fortæller de to forfattere og fortsætter: ”Vi blev inspireret af traumereaktionen dissociering, som kan dække over alt fra at føle sig stivnet og fjern, eller som om man er med i en film og ser sig selv lidt udefra – til at have udviklet en indre organisering, hvor dele af en selv lever adskilte liv. Vi har beskæftiget os indgående med traume- og emotionsforskningen for at forstå dissociering – men også med den aktuelle debat om psykiatrisk diagnosticering og medicinering. Og så har vi interesseret os for, hvor forskelligt syn professionelle behandlere kan have på traumatiserede mennesker – og hvor store konsekvenser det kan få for den enkelte.”
Titel: Pigen og vogteren
Forfattere: Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg
Forlag: Politikens Forlag
Bestilling:Bogen kan bestilles her