I den nye spændingsroman af Irene Pedersen, skildrer hun eminent fænomenet stalking og følelsen af den magtesløshed og angst man oplever, når man står over for den ukendte fjende.
En lille familie bliver umotiveret og pludseligt stalket, og et godt og trygt liv bliver splintret til atomer. Der er nogen derude i mørket, nogen der overvåger dem, nogen der ikke et øjeblik lader dem glemme, at de er der, men hvem de er, og hvorfor familien bliver terroriseret, aner de ikke.
Den usynlige fjende kiler sig ind mellem ægtefællerne, og langsomt falder det velfungerende liv fra hinanden, for hvordan beskytter man sig mod noget, man ikke ved, hvad er. Hvordan beskytter man sit barn?
Bestil online
Kategori: Krimier
