Titel: Fidalis vej
Forfatter: George Mastras
Forlag: Mrs. Robinson
En ung amerikansk backpacker, Nick er sammen med en ung, smuk, fransk kvinde på tur gennem
stammeområderne i Pakistan. Da hun omkommer ved en frygtelig ulykke, bliver han anholdt, anklaget
for at have myrdet hende. Udsigten til at tilbringe resten af livet i et overfyldt fængsel, med ringe udsigt til en retfærdig rettergang, får ham til at forberede en flugt. Han begiver sig mod Khasmir og på sin anstrengende vej til friheden, møder han smugleren Fidali ..
George Mastras roman, Fidalis vej, foregår i bjergene omkring Kashmir og Pakistan, hvor forfatteren selv har rejst rundt. Han har derfor et indgående kendskab til de lokale forhold og splittelsen mellem Islam og den vestlige verdens kultur og værdier, hvilket er med til at gøre bogen nervepirrende realistisk og levende.
Bogens forfatter George Mastras bor i Californien. Han er oprindelig uddannet jurist fra Yale, og har både arbejdet som forsvarsadvokat, som rådgiver i ungdoms kriminelle spørgsmål og har ført sager ved retten både i New York og Los Angeles. Efter 10 år i den branche, sagde han sit job op, solgte alt hvad han ejede og havde og brugte de næste mange år på trekking og backpacking i bl.a, Himalaya. Siden han vendte hjem til USA, har han levet af at skrive.
Bestil online
Kategori: Krimier
