Forfatter: Jens Høvsgaard
Omfang: 400 sider
Forlag: Rosinante
Krimi fra Jens Høvsgaard om en verden i forandring, om godt og ondt, om at elske og miste, og om fremmedangst, fodbold, hævn, had og sex.
Første bind i krimitrilogi om den desillusionerede reporter fra Ekstra Bladet, John Hilling.
Ved mødet med den italienske fotograf Carla oplever John for første gang en kærlighed og et menneske, han tør tro på. Under en reportagerejse til de irakiske flygtningelejre i Syrien forsvinder Carla under mystiske omstændigheder, og Johns verden styrter i grus.
En aften i København ser han, at en udenlandsk prostitueret bliver afstraffet af sin alfons. Han blander sig, bliver slået ned, men bliver hjulpet af en tilsyneladende hjemløs Hus Forbi-sælger. Han er tidligere soldat og har gennem længere tid holdt det københavnske prostitutionsmiljø under observation. Den hjemløse fortæller John, at han er overbevist om, at en af kvindens bagmænd er tidligere tolk for de danske styrker i Irak.
Det umage par finder sammen om at afdække det betændte prostitutionsmiljø på Vesterbro, og begges liv bringes i fare, da de bevæger sig ind i en underverden kontrolleret af rockere, tidligere udstationerede soldater, udenlandske gangstere, pæne forretningsmænd og korrupte politifolk.
Bestil online
Kategori: Krimier
