I De usynlige bliver Nora Sand hvirvlet ind i en brutal og gådefuld sag fra den virkelige verden, hvor gerningsmændene til drab og misbrug af børn angiveligt skal findes i den absolutte elite i Storbritannien.
Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til det britiske samfund og en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder. Det er mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.
Krimien er inspireret af en sag fra 2014:
"2014 nedsatte den britiske indenrigsminister Theresa May en kommission, hvis opgave det var at komme til bunds i en række tilfælde af seksuelt misbrug af børn i halvfjerdserne og firserne. Gerningsmændene tilhørte angiveligt den absolutte elite i det britiske samfund: politikere, militærfolk og andre med magt. Kommissionen har siden haft fire ledere. Efter seks års undersøgelser konkluderede en rapport i 2020, at der havde været omfattende misbrug af børn, og at der i flere tilfælde havde været tale om store systemiske svigt. Ingen personer er blevet sigtet eller dømt som følge af rapporten", fortæller Lone Theils.
Titel: De Usynlige - Nora Sand Nr. 5
Forfatter: Lone Theils
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Annoncelink: Bogen kan bestilles online
Serien tæller: Stilleleg - Nora Sand Nr. 4, Heksedrengen - Nora Sand Nr. 3, Den Blå Digters Kone - Nora Sand Nr. 2, Pigerne Fra Englandsbåden - Nora Sand Nr. 1