Titel: Arvingen
Forfatter: Vagn Remme
Sideantal: 216
Forlag: Aschehoug
Udgivet: 2007
En dag får Lars et brev fra en advokat N, der meddeler, at han har arvet et hus i Århus efter sin afdøde far, Kent. Men Lars har allerede en far, og han hedder ikke Kent, han bor i Kokkedal, og det har han hele tiden gjort, boet dér sammen med Lars’ mor, og Lars har ikke hørt noget om, at han er død …
Lars forsøger at finde hoved og hale i den gådefulde arvesag, der involverer hemmelige dagbøger og aflåste rum, forbudt kærlighed og druknedød. Men alle spor ender blindt, uden at Lars dog kan komme ud af den historie, han ufrivilligt er blevet snøret ind i.
Om forfatteren
Vagn Remme (f. 1972) debuterede i 2003 med digtsamlingen Bibel cut up. Siden fulgte novellesamlingen Øresundsvej og kortromanen Rotterdam – en feberbeskrivelse (2005). Alle tre bøger er udkommet på Remmes egne forlag, Bændelormen og Forlaget Nord. Remme har været meget aktiv på den eksperimenterende danske litteraturscene og udviklet koncepter som PoesiBanko og Poetisk Tivoli.
Bestil online
Kategori: Krimier
