Første del af ny nervepirrende serie
Michael Katz Krefeld har tidligere begejstret sine fans bla. med konspirationsthrilleren "Sort sne falder". Nu er han klar til at fyre op under krimielskere med thrilleren ”Afsporet”, som er første del i forfatterens nye, nervepirrende serie om kriminalbetjenten Thomas Ravnsholdt.
Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter at hans kæreste, Eva, er blevet brutalt myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selvbebrejdelse over kærestens død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns kanal. Her bor han sammen med hunden Møffe – en aldrende engelsk bulldog med kroniske maveproblemer.
Ravn bliver revet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Efterforskningen tvinger Ravn tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til storforbryderen Slavros, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører mod Stockholm, til et sted mørkere end helvede, må Ravn modvilligt drage afsted ...
Bestil online
Kategori: Krimier
