Titel: Suveræne Succeser - Greatest hits med ekstranumre
Pris kr. 249,00
Forfatter: Tina Scheftelowitz, Sonja Bock
Omfang: 512 sider
Forlag: Politikens Forlag
Suveræne Succeser - Greatest hits med ekstranumre
Sonja Bock og Tina Scheftelowitz´s suveræne succeser startede faktisk allerede tilbage i 1997 med bestselleren Suveræne Salater og Brillante Buffeter, og er siden fulgt op af en hel serie af rappe kogebøger i den velkendte, uhøjtidelige stil.
Forfatternes mission har hele tiden været at formidle lettilgængelige opskrifter med grøntsagerne som omdrejningspunkt, og fokus på velsmag og sundhed, og man må sige, at det er lykkedes.
I Suveræne succeser har Sonja Bock og Tina Scheftelowitz håndplukket de bedste af de bedste opskrifter fra alle deres værker og suppleret disse Greatest Hits med en samling spritnye opskrifter. Her finder du et væld af opskrifter lige fra sunde salater, superbe supper, geniale gryderetter og andre varme retter til sandwich, smørrebrød og burgere. For slet ikke at tale om brillante buffeter, suverænt sammensatte middage, de dejligste desserter og kalorierige kager.
Vi bringer her en af en af de skønne - og lidt juleagtige opskrifter her, lige til at printe ud:
Andebryst braiseret i orangelage
Ingredienser: 700g (2-3 stk.)andebryster, 1 usprøjtet økologisk appelsin. Lage: 2 spsk. mørk muscovadosukker (eller farin), 1 1/2 dl. hvidvin, skal og saft af 1 usprøjtet/økologisk appelsin, 6 stjerneanis, 2 hele nelliker, salt og peber.
Kom alle ingredienser til lagen i en gryde og lad lagen simre uden låg i 10-15 minutter.
Skær appelsinen i 8 stykker. Brun andebryster og appelsinstykker på begge sider på en pande og hæld fedtet fra. Tag appelsinstykkerne af panden og sæt dem til side.
Hæld lagen over andebrystet og lad det småkoge uden låg i 20-25 minutter, til andebrysterne er rosa indeni. Vend dem en gang undervejs. Lad andebrysterne hvile i 5 minutter, skær dem i skiver og hæld den varme lage tilsat appelsinstykker over.
Bestil online
Kategori: Kogebøger
