Den danske sommer er kort og intens, og vi spiser anderledes end om vinteren. Vi mæsker os i lette salater og nye asparges, jordbær, rabarber og kartofler tilberedt på alskens måder. Der dufter brunt og brændt fra grillen af fisk i mange afskygninger og grillet kød. Vi nyder kølige drinks på terrassen med tilhørende nemme nipperier. Aftensmaden består tit af noget let som sandwich, burger og hotdog med masser af grøntsager og af pizzaer i herlige kombinationer. Tærter er også en del af sommermenuen – og finalen er det skønne sommersøde punktum med frugtgrød, bær, is, koldskål og kager.
Suveræn Sommer er et remix af de allerbedste lette sommeropskrifter fra de suveræne salatsøstre Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ tidligere bøger – samt selvfølgelig ikke mindst en ordentlig bunke spritnye retter. Det er uhøjtidelig sommermad til hverdag og fest – som altid med fokus på grøntsager og velsmag.
Bestil online
Kategori: Kogebøger
