Forfatter: Claus Meyer
Omfang: 232 sider
Forlag: Aschehoug
I sin nye kogebog, baseret på en gastronomisk opdagelsesrejse i Danmark, giver Claus Meyer sit personlige bud på et moderne nordisk køkken.
Claus Meyer har med stor succes i sommeren 2007 gjort comeback som tv-kok i mad- og rejseprogrammet Smag på Danmark på DR1. I 13 udsendelser har 700.000 seere hver uge sommeren over fulgt Claus Meyer, når han har lavet mad under åben himmel nogle af de smukkeste steder i landet. I denne bog fortæller han historien om de ildsjæle og iværksættere, han mødte undervejs, og som fremstiller nogle af tidens bedste danske madvarer - og om den gode mad, han lavede af nogle af de forskellige egnes bedste og mest karakteristiske råvarer i de skønneste omgivelser.
""Jeg håber, at bogen formidler stemningen fra vores opdagelsesrejse, og at den er med til at skabe lidt mere plads i vores liv til den mad, de fleste af os inderst inde ønsker at spise og at forbinde os selv med, "" siger Claus Meyer.
I dag vil et stigende antal danskere gerne betale en højere pris for en fødevare med en enestående smag og særlig oprindelseshistorie. Gennem bogens mere end 75 skønne opskrifter - mange af dem fra rejsen, alle helt nye - fortæller Claus Meyer den danske mads kulturhistorie, og han beskriver det moderne nordiske køkkens helt særlige potentiale og kvaliteter. Opskrifter og beskrivelser er ledsaget af stemningsfulde billeder af naturen, råvarerne og maden.
Bestil online
Kategori: Kogebøger
