Kategori: Kogebøger

Mørbradgryde

Mørbradgryde 

En rigtig skøn efterårsret: Mørbradgryde med svampe og linser. Opskriften er fra Pia Andreassens nye, roste kogebog "Protein".

Det er populært at spise proteinrig kost både fordi proteiner mætter, giver et stabilt blodsukker, men også fordi proteinrige retter ofte har stor smag.
Fra Pia Andreassens nye bog "Protein" bringer vi her en skøn efterårsret: Mørbradgryde med svampe og linser.



Mørbradgryde med svampe og linser

4 personer

Ingredienser:
• 600 g svinemørbrad
• 2 spsk olivenolie
• salt og peber
• 3 store løg
• 2 spsk olivenolie
• 500 g blandede svampe
• 2 tsk timian eller 1 spsk frisk
• salt og peber
• 1 l grøntsagsbouillon (fx Herbamare urtebouillon uden salt)
• 1-2 fed hvidløg
• 250 g grønne Puylinser
• 1/4 spsk arrowroot (pilerodsstivelse)

Sådan gør du:
• Afpuds svinemørbraden og skær den i 1½ cm tykke skiver. Dup skiverne tørre og brun dem hurtigt på begge sider i olien på en god varm pande. Krydr med salt og peber. Tag kødet af panden og stil det til side.
• Pil løgene, skær dem i grove både og steg dem i olie i en bredbundet gryde i 2-3 minutter.
• Rens svampene og skær dem eventuelt i mindre stykker. Kom dem i gryden og steg dem med i 4-5 minutter. Rør nu og da i gryden. Krydr med timian, salt, peber.
• Hæld bouillon på og bring det i kog.
• Pil hvidløgene, halver dem og kom dem i gryden.
• Skyl linserne, lad dem afdryppe og tilsæt også dem. Lad retten simre under låg i 10 minutter.
• Læg mørbradstykkerne i gryden. Lad retten simre i yderligere cirka 5 minutter, til kød og linser er møre.
Jævn med arrowroot udrørt i lidt vand. Smag til med salt og rigeligt peber.

Energi pr. person:
561 kcal. Fordelt på: protein 40% (56 g), fedt 24% (15 g), kulhydrat 36% (54 g). Kostfibre 9

80 proteinrige opskrifter
Det er populært at spise proteinrig kost - både fordi den mætter, giver et stabilt blodsukker, men også fordi proteinrige retter ofte har stor smag. Med Pia Andreassens nye bog "Protein" får du 80 opskrifter, der alle har fokus på proteiner, sunde fedtstoffer, kostfibre og på at mindske indtaget af kulhydrat. Det er retter med masser af smag og retter fulde af årstidens råvarer.

Bestil online

Krydderier fra A til Z - Stor smag til grøn mad

Bliv klogere på krydderier, og læs om, hvordan krydderier er helt afgørende for at give aromaer og smage til plantebaseret mad. Det er nemlig især, når vi skifter de kraftigt smagende kødretter ud med grønne alternativer, at krydderier spiller en særlig rolle, ved at tilføje aroma og smag.

Læs mere
Surdej - Kom Godt I Gang - af James Morton

Det behøver ikke være så svært, at bage skønne brød med surdej, og som alle ved, så er surdejsbrød et helt særlig sprødt og lækkert brød med dejlig, saftig krumme og stor smag.

Læs mere
Den Store Brødbog - af Martin Johansen

Savner du inspiration til sunde, skønne hjemmebagte brød, så er der rigtig meget at hente i bogen'Den Store Brødbog'. Her deler bogens forfatter, Martin Johansson, ud af sin store viden om gærbrød, surdejsbrød og fuldkornsbrød.

Læs mere
Mad I Fad - af Anne Van Der Merwed

At tilberede mad i fad, er ikke kun nemt og praktisk, men giver også en særlig intens oplevelse af, hvordan ingredienserne fungerer sammen.

Med Anne Van Der Merwedes bog ’Mad I Fad’ får man øjnene op for de mange muligheder og variationer, der er, når man tilbereder måltider i fad.

Læs mere
Valdemarsro – Aftensmad

Med mere end 50.000 solgte eksemplarer, er ’Valdemarsro – Aftensmad’, tidens absolutte bestseller indenfor kogebøger.

Læs mere
Valdemarsro - Grøn Aftensmad

Så er der grønne opskrifter fra tidens ubestridte populære leverandør af opskrifter. Med ’Valdemarsro – Grøn aftensmad’ deler Ann-Christine Hellerup Brandt sine dejligste opskrifter til det grønne køkken.

Læs mere
Glutenfri: 'Madpakker - Uden Gluten' af Karina Baagø

Døjer du med hyppige mavesmerter, diarré og ufrivilligt vægtab, så kan det dreje sig om en reaktion på glutenholdige madvarer.

Ved at undgå gluten i en periode, kan du udelukke om du har glutenintolerance, men at spise glutenfrit kan godt være lidt af en udfordring. Heldigvis er der rigtig god…

Læs mere
Keto: KETO og kulhydrater?

Alle der har taget KETO til sig som livsstil ved, at man i videst muligt omfang bør gå uden om kulhydrater. Grunden er - for dem der ikke er bekendt med KETO - at kroppen med KETO kost er i en tilstand af ketose, hvor den brænder fedt i stedet for at forbrænde kulhydrater.

Læs mere
Chad Robertson - Mere Af Det Gode Brød

Fra manden bag det berømte 'Tartine Bakery' i San Francisco, kommer en bagebog, hvor han deler 85 opskrifter på fuldkornsversioner af hans absolutte favoritter.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Manden i huset – en psykologisk spændingsroman af Sanne Udsen
Anette Sams: Slip for vægttabsmedicin – brug kroppens egne hormoner til vægtregulering
'Freckleface Strawberry' er Julianne Moores børnebog om selvaccept og mangfoldighed.
Shopping
^