Karsten Kroman - kendt fra TVCharlie - har udgivet en lækker kogebog med den interessante titel: Den dyre/den billige/den slanke/den fede.
Titlen hentyder til den måde vi spiser på: nogle dage dyrt, nogle dage skal vi spæges og atter andre dage står den på makrelsalat og rullepølse.
Kroman har samlet en række opskrifter fra gode kokke rundt omkring i landet, samtidig med madopskrifterne får vi også en kort beskrivelse af kokkene og deres målsætninger. Udgangspunktet for alle opskrifterne er, at man ikke skal lede for længe efter ingredienserne og at maden helst skal kunne laves indenfor overskuelig tid, jvf. TV programmets navn: "Kromans Mad på 25 min".
Bogen er udgivet på Kromans eget forlag og til september agter han at starte hjemmeside med salg af gode råvarer og køkkenudstyr, et madmagasin med hjælp til travle husholdninger og der kommer også flere kogebøger.
En flittig mand med gode ideer, som vi gerne hører mere fra.
Bestil online
Kategori: Kogebøger
