Med 'Holms mad' kommer den folkekære kok, Claus Holm, med sin måske mest personlige kogebog til dato. Her får fans ikke kun opskrifterne på al den skønne hverdags- og gæstemad, der har været med til at gøre ham kendt, bogen åbner også en dør ind til Holms eget køkkenbibliotek med opskrifter på sovse, mayonnaiser, fonder, tips og tricks til hverdagen. Og så møder man nogle af Holms egne madhelte som fx Per Hallundbæk fra Falsled Kro, pizzakongen Gorm Wisweh og kokkekoryfæet Søren Gericke, der hver bidrager med en opskrift.
Bogen byder på 88 fantastiske opskrifter, der spænder lige fra hurtige retter som fynske hotdogs til de lidt mere avancerede som flamberet oksemørbrad. Det hele er formidlet med Claus Holms helt særlige begejstring, der giver en lyst og ikke mindst inspiration til at lave den ene lækre ret efter den anden.