Efter en periode med masser af søde sager og god mad kan det være svært at komme tilbage til det sunde liv, uden konfekt eller et lille ekstra glas god rødvin. Men i stedet for at stresse ned til træningscentret i starten af januar, så hyg dig med at lave lækre sunde snacks. Ny kogebog viser vejen.
Vi kender det alle sammen. Efter julefrokosterne og festerne med alt det, der hører sig til ved en dansk jul, er de ekstra kilo for alvor til at føle på, når vi når ind i januar. Og netop januar er den måned, hvor flest mennesker melder sig ind i fitnesscentre og har høje ambitioner om at træne alt julefedtet væk så hurtigt som muligt.
Tab dig med sunde snacks
Men ofte er det jo vores kostvaner og ikke vores motionsvaner, som har gjort at vi har taget på i løbet af vinteren. Mængden af sukker, fedt og alkohol i vores diæt stiger kraftigt med alt julemad og julesødt og derfor kan en simpel, men grundig ændring i kostvaner hjælpe rigtig meget til at smide de overflødige kilo.
Specielt trangen til en lille snack i ny og næ er svært at komme over, når hverdagen melder sig i januar. Derfor er kogebogen Low Carb Lækkerier af Tatjana Albinus et oplagt sted at finde inspiration til en sund livsstil. Opskrifterne er velegnede til diabetikere og glutenallergikere, men er også for dig, som bare gerne vil have styr på dit blodsukker og booste din sundhed. I bogen får du nemlig masser af opskrifter og ideer til snacks og lækkerier uden mel og sukker, samt tips og ideer til en sundere hverdag.
Find endnu flere bøger om sund mad og livsstil hos Gucca: Bestil online
Kategori: Kogebøger
