Vidste du, at hver tredje amerikaner helst undgår gluten i maden? Samme tendens er på vej herhjemme, skriver forfatterne til Den glutenfri kogebog.
Bogen, som er skrevet af Anette Harbech Olesen og Lone Bang, sætter fokus på glutenproblematikken og leverer nye bageteknikker, masser af opskrifter, praktiske råd og konkret viden, så det glutenfri liv kan leves let, velsmagende og sundt.
"Flere og flere mærker, at mindre gluten i hverdagen bedrer fordøjelse og velbefindende. Alligevel findes gluten i flere og flere fødevarer", skriver Anette Harbech Olesen. "Måske er det netop det stadigt stigende indtag af gluten, der får mange danskere til at mærke, at de har det bedre uden."
Ifølge Anette Harbech Olesen oplever flere og flere gluten som årsag til fordøjelsesbesvær, hudproblemer, ledsmerter, træthed eller svingende humør, og mærker bedring og færre symptomer, når glutenholdige fødevarer som hvede, rugbrød, pasta med mere udelades.
I bogen kan du læse mere om gluten, om eventuelle symptomer forårsaget af gluten og få masser af gode redskaber, revolutionerende bageteknikker og opskrifter til et liv uden gluten. Det behøver nemlig ikke være kompliceret, hvis bare lige man ved hvordan.
∙
Bestil online
Kategori: Kogebøger
