Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg
Titel: Baronessens sunde fastfood
Forfatter: Caroline Fleming
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Rig og berømt, men alligevel jordnær når vi kigger med. Hun har tv-tække, er smuk og så kan hun lave mad! Tv-baronessen Caroline Fleming er på banen med endnu en kogebog; denne gang med titlen: ”Baronesses sunde fastfood”. Vi vender tilbage til det med titlen. Det kunne være nærliggende at tro, det blot er en tynd kop the, produceret i kølvandet på den store medieinteresse og uden nogen større værdi for den sultne seer. ”Baronesses sunde fastfood” emmer imidlertid at god, gedigen og gennemført mad.
Klassisk og moderne a la baronessen
I ”Baronesses sundefastfood” får vi 60 nye opskrifter, fra Caroline Fleming eget køkken. Stilen er et mix af klassiske retter – lidt old school, der vidner om baronessens baggrund – og så selvfølgelig en række moderne retter, med ingredienser fra hele verden.
Fastfood advanced – hutigt og let
Titlen er ”Baronesses sunde fastfood”, og der er da også tale og gudeskøn mad, der lader sig lave på relativ kort tid! Min forventning var imidlertid at finde smarte og sunde versioner af de mere populære fastfoodretter fra hele verden. Jeg ledte forgæves efter en fancy burger, et fladbrød med falafler, hot hummus, en omgang hjemmelavede grovfritter eller måske en sandwich med et twist.
”Baronesses sunde fastfood” rummer flere overraskende retter som fx moules mariniere, gammeldags dunser, grønne asparges med rørt smør, artiskokker med vinaigrette og grøntsagslasagne. Men Caroline Fleming har også flere salater, supper og en omelet – retter, der er lidt mere typisk sundt fastfood og dog alligevel får en tand mere klasse med Baronessen ved målebægeret. Alt sammen indbydende og fristende med undtagelse af et par opskrifter: omelet lavet på æggehvider alene og bønnesalat med fois grais. Ingen af delene giver mening og trækker ned. Alligevel er helhedsindtrykket positivt. Her er en kvinde, der kan mere end at se godt ud og gå i høje hæle. Hun kan lave mad - i en fart!
Næse for kvalitet og holdbare idéer
Med vanlig sikker stil viser Caroline Flemming, at fastfood kan være andet og mere end det sædvanlige repertoire, vi altid præsenteres for i fastfoodgenren. Overraskende, men absolut positivt er det at opleve begrebet fastfood blive udvidet, så selv den travle kan unde sig store madoplevelser, der holder længe! ”Baronesses sunde fastfood” skal også nok holde længe, med sine dejlige billeder, små tips om sundhed og mad samt mad, vi vil komme til at lave tit og ofte i den travle hverdag. Bestil online
Kategori: Kogebøger
