Ritt Bjerregaard er glad for bær, og i bogen "Bær i haven og køkkenet" fortæller hun, sammen med sin gamle lærermester, professor Jørgen Vittrup om dyrkning af bær, deres sundhedsværdi og ikke mindst om de mange anvendelsesmuligheder.
Bogen er båret af et stort personligt engagement og er krydret med Ritt Bjerregaards personlige historier om bær, bl.a. erindringer fra barndommen og fra mange år med dyrkning af bær på hendes æbleplantage.
"Bær i haven og køkkenet" er en skøn bog til alle bær-elskere. Til dem, der dyrker have eller har en fritidsgrund og gerne vil prøve noget nyt, men også til de mange, der bare ser efter, hvad der er på hylderne og køber bærrene, når de er der.
Bogen rummer et væld af opskrifter, billeder og ideer til, hvordan man kan bruge bær i madlavningen samt råd og vejledning om dyrkningen, sorter, beskæring, høst, skadedyr og sygdomme, gødning.
Bestil online
Kategori: Kogebøger
