Lene Tvedegårds nye bog "Krydderurter - bogen for urteelskere" er en mastodont på 368 sider, rigt illustreret med over 700 fotos af mere end 300 arter og sorter. Den har nøje beskrivelser af alle krydderurter, som i dag fås på det danske marked – også nogle helt nye. Den giver gode råd til dyrkningen, fortæller hvilke stoffer, urterne indeholder samt hvilke dokumenterede virkninger de har og hvad de smager og dufter af.
For mad- og haveentusiaster er der fyldige afsnit om aromaer, brug og dyrkning, og der er afsnit med gode madopskrifter fra kokkene Thomas Herman, Martin Haugaard Zielke og Jimmy Duevang.
Bogen er den mest vægtige af sin art på det danske marked. Den henvender sig til både den professionelle gartner og kok, men også til alle de meget seriøse og interesserede havefolk og madører.
Bestil online
Kategori: Have
