Kategori: Forbruger

Feldthaus skruer ned

Feldthaus skruer ned  

Tiden er inde til en livsstilsomlægning, der i højere grad tager ansvar for miljøet ...

Forfatter: Christine Feldthaus


Tiden er inde til en livsstilsomlægning, der i højere grad tager ansvar for miljøet, skriver Christine Feldthaus i bogen Feldthaus skruer ned. Ud ryger de lange, varme bade, søndagsturene til bageren i bil, terrassevarmeren, læbestiften fra Chanel og de tørretumblede håndklæder. I stedet udvikler hun en hed passion for CO2-kvoter, elsparepærer, svanemærket toiletpapir, kompost-orme, indkøbsnet og sparometer. Hvad er der sket?

”Der var gået lidt for meget ’det gode liv’ i den. Tiden var inde til en livsstilsomlægning, der i højere grad tager ansvar for miljøet. Min søn skal ikke om 20 år anklage mig for at være en svinemikkel, der går gennem livet med bind for øjnene og to fingre i ørene. Og helt ærligt, enhver kan jo se, at det er ved at brænde sammen om ørene på os” siger Christine Feldthaus. Dermed var beslutningen taget, nu skulle der handles. Og så var det jo bare om at få overtalt mand og sønnike og så komme i gang!

I Feldthaus skruer ned følger vi Christine Feldthaus i de første 5 måneder af hendes liv som langt mere miljøbevidst. På sin sædvanlige underholdende og bramfrie facon fortæller hun om forsøg med CO2 neutrale hyrdetimer, om teenagetøj i økobomuld og om dårlig samvittighed over en flyrejse til Thailand med mand og afkom. For det går op for hende, at selvom det nye grønne liv er både meningsfyldt og tilfredsstillende, er det også fyldt med både samvittighedskvaler, savn og dilemmaer.

”Det var med blandede følelser, at jeg kastede mig ud i projektet. Jeg vidste stort set intet om hverken CO2 eller kilowattimer. Men som i alt andet i livet var det jo bare med at tage et skridt ad gangen. Og så håber jeg, at bogen her kan være med til at gøre det lidt lettere for andre at komme i gang. For som Connie Hedegaard siger: hvis alle venter på alle, sker der jo intet.” lyder det meget overbevisende fra Christine Feldthaus.

Citater fra bogen:
Balladen er, at rødvin er på listen over varer med et relativt højt CO2-bidrag. Det er altså ikke nemt at ville være et ordentligt miljømenneske, når man samtidig har et meget veludviklet livsnydergen ...

Tænk, at man skulle blive 45 år, før man fik orm! Det er nogle små, hyggelige fætre, der lever af køkkenaffald fra frugt og grønt ...

Det absolut gode ved køreturen er, at et stort display hele tiden fortæller, hvordan det går med brændstoføkonomien!

Man skal jo til det, det med munden. Jeg vil have rødt kyssetøj, men har aldrig spekuleret over, hvad sådan en læbestift indeholder ...

Aner ikke, hvorvidt jeg selv er en tikkende kemibombe ...

Det er ved at blive en mani. Hver gang jeg går forbi elmålerskabet, er jeg begyndt at skæve til de små tal, der kører rundt inde i tælleren ...

Summa summarum: Prutning er ikke klimavenligt. Jeg bliver under dynen og holder vejret!
Bestil online

Nøjsom - Få råd til alt det sjove!
Nøjsom - Få råd til alt det sjove!

Det er sjældent, man støder på bøger om bæredygtighed, sparetips og husholdningsbudgetter, som ligefrem kan kaldes en ”pageturner”, men Trine Baadsgaards bog ”Nøjsom” er simpelthen så inspirerende og dejligt skrevet, at den ene side tager den anden.

Læs mere
Spar dig rig og lækker
Spar dig rig og lækker

Uanset, om du trænger til at høvle lidt eller meget af dit forbrug, er ”Spar dig rig og lækker” en god investering ...

Læs mere
De grønne helte
De grønne helte

- en tankevækkende præsentation af nogle af verdenens ”klima-ildsjæle”, deres tanker og ideer. Anmeldt af Nønne Lønne Votborg ...

Læs mere
Farvel egofest
Farvel egofest

I fremtiden vil det handle mindre om ”Hvem er jeg?” og mere om ”Hvilken forskel kan jeg gøre?”, spår sociolog Emilia van Hauen i sin nye bog ...

Læs mere
Grønne sparetips
Grønne sparetips

Spar 5000 kr. om året på elregningen ...

Læs mere
1001 måder at redde verden på
1001 måder at redde verden på

Ved en række små ændringer i hverdagen, kan du være med til at gøre noget godt og med hjælp fra bogens 1001 gode råd, kan du blive bevidst om, hvad du selv kan gøre lige her og nu ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Manden i huset – en psykologisk spændingsroman af Sanne Udsen
Anette Sams: Slip for vægttabsmedicin – brug kroppens egne hormoner til vægtregulering
'Freckleface Strawberry' er Julianne Moores børnebog om selvaccept og mangfoldighed.
Shopping
^