På Lonely Planets liste over 10 steder i verden, hvor der i 2016 venter særlige enestående oplevelser, ligger blandt andet de store amerikanske nationalparker. Det gør de fordi 'The National Park Service', som ifølge Lonly Planet er amerikanernes bedste idé nogen sinde, i år fylder 100 år. 'The National Park Service' varetager og overvåger landets 59 nationalparker samt hundredvis af historiske vartegn, som samlet forventes at have omkring 300 mio besøgende i 2016.
Hvis man planlægger, at besøge nationalparkerne, så er Lonely Planets rejsebog ’Oplev USA’s Nationalparker’ den oplagte guidebog både før og under rejsen. Her præsenteres de 27 flotteste nationalparker i USA samt top 25 med de største seværdigheder, highlights, rejseplaner og rejseruter, kort til de vigtigste områder, og vandreruter til ethvert temperament.
Med bogen følger masser af fakta, smukke billeder af den storslåede natur og lokale guiders bedste tips til enestående oplevelser. Her får man også gode råd og guide til, hvordan man overlever mødet med en af nationalparkernes mange bjørne.
Blandt nationalparker omtalt i bogen er: Olympic & Mt Rainier, Glacier, Yellowstone & Grand Teton, Rocky Mountain, Zion & Bryce Canyon, Joshua Tree & Death Valley, Acadia – Everglades, Great Smoky Mountains & Shenandoah, Grand Canyon og Yosemite.
Titel: Oplev Usa's Nationalparker
Forfatter: Lonely Planet
Forlag: Turbulenz
Bestilling:Bogen kan bestilles her