Titel: Michelle Obama - en biografi
Forfatter: Liza Mundy
Sideantal: 230
Forlag: Klim
Udgivet: 12-03-2009
Liza Mundys bog om Michelle Obama er den mest velrenommerede bog om den nye first lady på markedet.
Michelle Obama – en biografi fortæller historien om en moderne og selvstændig kvinde, om hendes opvækst i en sort arbejderfamile, der langsomt tog de svære skridt mod at rykke ind i USA’s middelklasse. Michelle Obama er, i modsætning til sin mand, efterkommer efter slaverne, og hendes historie er også det sorte USA’s historie. Det er en historie om at gå i skole i en stærkt raceopdelt tid, om en boligpolitik, der fastholdt de sorte ghettoer langt op i 1970’erne og om at opleve diskrimination på universitetet op på arbejdspladsen.
Men det er også historien om en ukuelig og stolt kvinde, der nægter at lade denne diskrimination sætte dagsordenen for hendes liv, og som brænder for at udbrede muligheden for at komme fri af de sortes fattigdom til at gælde for de mange i stedet for blot de få.
Michelle Obama er kendt fra sin karismatiske optræden ved siden af Barack Obama, USA’s kommende præsident. I USA vurderes det, at hendes taler har været med til at sikre hans sejr, og hendes person følges med en opmærksomhed, der ikke traditionelt er blevet tildelt USA’s præsidentfrue. Michelle Obama har gennem valgkampen vist sig ikke blot som sin mands støtte, men som en yderst selvstændig kvinde, der turde udtale sig både om landets fejltrin og om hendes mands styrker og svagheder og ofte har gjort det på en humoristisk og vindende facon.
Da Liza Mundy interviewede Michelle Obama, fortalte hun, at hun i den første tid af deres forhold ikke var klar over Barack Obamas politiske karriereplaner: ”Vi snakkede om vigtige spørgsmål for vores land, men ikke specifikt om politik.” Han har vidst, at hans kone ikke blot opfattede sin rolle som at stå ved hans side, og Michelle har fortalt om sine egne overvejelser og sin modstand mod, at hendes mand gik ind i politik på topplan, da hun selv har en spændende og krævende arbejdskarriere og stor fokus på, hvordan deres familie fungerer og deres piger opdrages.
Liza Mundy er skribent ved Washington Post og har skrevet flere biografier.
"Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at læse i bunkevis om USAs nye førstedame, men Liza Mundys biografi er et exceptionelt godt sted at starte. (...) Læs Mundy." Telegraph.co.uk
Bestil online
Kategori: Biografier
