Min fars datter
Forfattere: Søsser Krag og Peter Salskov
Ekstra Bladets Forlag
328 sider
Denne bog må kandidere til at være sæsonens komplet overflødige bog. Kan godt forstå, at man fra Krags litterære eksekutorers side har prøvet at standse den. Den er så naiv, at det nærmer sig det pinlige. Søsser Krag tager udsnit af sin fars dagbøger og kommenterer dem. Hun synes at være mest interesseret i om han omtaler/tænker på hende og broren.
Krag drømte om at efterlade sig kunstneriske spor. Derfor skrev og malede han flittigt, men opnåede ikke anerkendelse på nogen af punkterne. Søsser Krag gentager gang på gang, hvor glad hun var for sin far. Hvis hun virkelig mener det, skulle hun have undladt at skrive dette makværk, der langt væk lugter af pengespekulation.
Bestil online
Kategori: Biografier
