Titel: Familien i kælderen - fortællingen om familien Fritzl
Originaltitel: The Patriarch
Forfattere: Bojan Pancevski og Stefanie Marsh
Oversættelse: Michael Krefeld
Omfang: 256 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Baseret på årelang research og talrige eksklusive interview kommer nu den definitive bog om Fritzl-sagen – herunder navnlig om Elisabeth Fritzls ufattelige styrke i kampen mod sin tyranniske far.
Bogen fortæller blandt andet, hvordan Josef Fritzl under krigen gemte sig for sin hadefulde mor i de østrigske bjerges mørke huler. Mod alle odds fik han med tiden succes i livet, men under overfladen spirede en pervers og forvrænget magtsyge frem. Da den yngste af Josefs døtre, drømmeren Elisabeth, nægtede at lade sig kue, udtænkte han en modbydelig plan om at spærre hende inde. Men det viste sig, at Elisabeth ikke lod sig knække. Hverken 24 års indespærring, et mareridt af voldtægter eller syv livsfarlige fødsler ødelagde Elisabeths Fritzls livsvilje og moderinstinkt. Som det britiske forfatterteam skriver i forordet:
"Det mest bemærkelsesværdige i denne sag er ikke, at Josef Fritzl var i stand til at holde sin datter indespærret i næsten femogtyve år. Det mest bemærkelsesværdige er Elisabeth selv. Det er vores håb, at vi i denne bog kan give en fornemmelse af hendes forbløffende mod og menneskesindets ufattelige evne til at klare sig igennem tilsyneladende umulige forhold."
Om forfatterne
Bojan Pancevski har i otte år arbejdet i Wien, hvorfra han har skrevet for førende engelske aviser, herunder The Times. Han var den første engelsktalende journalist, der skrev om Fritzl-sagen.
Stefanie Marsh er seniorskribent på The Times og født i Tyskland. Hun har rapporteret fra Øst-rig talrige gange. Bestil online
Kategori: Biografier
