______________________________________________
Hej brevkasse.
Jeg er en kvinde gift med en egyptisk mand. Vi er begge i 30´erne, blev gift i 2000 og har 2 børn sammen på 7 og 3 år. Vi blev gift i Egypten, da jeg er halv egypter og halv dansk. Vi er islamisk gift. Min mand har opholdstilladelse i Danmark, men ikke permanent opholdstilladelse, dvs. at han skal forny sin opholdstilladelse hvert 2. år. Vores børn har begge dansk pas og det har jeg også.
Jeg er ikke lykkelig i vores ægteskab. De sidste 3 år er det gået ned af bakke. Vi snakker ikke rigtig sammen, og jeg er meget alene med børnene (han arbejder om natten). Jeg henter og bringer til skole/børnehave og klarer det hele alene. Jeg får ikke rigtig nogen som helst opbakning fra min mand - og ord som "Jeg elsker dig" hører jeg aldrig.
Jeg vil gerne høre hvordan mine rettigheder er hvis jeg søge om skilsmisse?
Jeg er nemlig bange for at min mand tager børnene med sig til Egypten, hvis jeg søger om skilsmisse. Hvad er hans rettigheder og hvad er mine?
Håber du kan hjælpe mig.
______________________________________________
Kære du,
Tak for din mail. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du må føle dig meget alene.
Du trives ikke med at være så meget alene og med at have hele ansvaret for at familien kører. Samtidig er du og din mand kommet langt væk fra hinanden, hvilket du blandt andet oplever ved at din mand ikke længere giver udtryk for at han elsker dig. Din mand arbejder om natten, hvilket jo skulle give ham mulighed for at være sammen med familien i eftermiddagstimerne og deltage i opgaverne i hjemmet, når han har sovet om formiddagen. Men jeg forstår udfra det du skriver, at dels er I langtfra fælles om opgaverne, dels får I ikke talt om dine forventninger til hvordan jeres forhold gerne skulle være, hvis du skal kunne føle din mere glad og tilfreds i jeres ægteskab.
Før du beslutter dig endeligt til skilsmisse, syntes jeg du endnu engang skal prøve at få din mand i tale, for at få klarhed over om han også er utilfreds med hvordan jeres forhold fungerer. Det er vigtigt at du sikre jer at I begge kender hinandens forventninger til jeres forhold. I skal samtidig få talt om, i hvor stor udstrækning han er villig til at yde mere på hjemmefronten.
Det er muligt, at der ikke er meget at bygge på. Men det er også muligt, at din mand bare gør ligesom en del andre mænd bl.a. fra Egypten, at han lever en stor del af sin tid udenfor hjemmet og mest opholder sig hjemme for at sove og spise. I de tilfælde jeg kender til, er det ikke normen at have et familieliv og fælles ansvarsfordeling af opgaverne som mange yngre familier har her i Danmark.
Så måske tror din mand, at den måde I lever på er helt i orden for jer begge. Han ser muligvis ikke noget forkert i at I lever som hans forældre lever. Hvis det forholder sig sådan, er det naturligvis vanskeligt for dig som er halvt dansk, for du er opvokset med nogle andre normer for hvordan en familie fungerer.
I hans hjemland henter kvinderne i hverdagen ofte hjælp og støtte hos andre kvinder - og måske er din mand ikke klar over at dette netværk blandt kvinder, ikke fungerer på samme måde her i Danmark, som I hans hjemland. Han har næppe forstået hvor meget du skal bære alene i hans fravær.
Du spørger hvad dine rettigheder er i forbindelse med skilsmisse. I jeres tilfælde hvor din mand ikke har fast opholdstilladelse vil jeg tro at du får forældremyndigheden over børnene. Men du bliver nødt til at spørge en jurist for at være helt sikker. Selvom du rent juridisk kan få tilkendt forældremyndigheden over børnene, kan du ikke være sikker på at han ikke forsøger at tage børnene med til Egypten. Det kommer bl.a. an på om han mener, at de skal opdrages som han selv er opdraget. Det kommer også an på om han anser børnene for at tilhøre faderen eller om han måske bliver så vred over det tab af ære det måske er for ham at blive skilt, at han vil hævne sig, ved at tage børnene med til Egypten.
Det er vigtigt at du søger hjælp før du taler med ham om skilsmisse. Du må dels sikre dig hvor du står rent juridisk og samtidig bør du bestille en tid i din kommunes Børne/Unge/ Familie -forvaltning for at høre hvilken hjælp og beskyttelse du kan få, og hvor du kan henvende dig. Du kender din mand bedst, alligevel kan du ikke være sikker på hans reaktion når han hører, at du ikke ønsker at leve sammen med ham. Så du må på samme tid sikre dig mod det værste, og gøre alt hvad du kan for at handle på en måde, så du undgår at situationen udvikler sig dramatisk. Du må gøre alt for at undgå at børnene bliver taberne i denne sag.
Min konklusion på dit problem er, at hvis du gør alvor af at ville ud af dit forhold til din mand, så gør det klogt og afklaret, og find det bedste tidspunkt at fortælle ham hvad du har besluttet, og helst med tilstedeværelsen af en person I begge har tillid til.
Jeg håber at du kan bruge mine svar til at komme videre med dit problem. Jeg ønsker dig mod og klogskab til at løse problemet med så få skadesvirkninger som muligt.
Jeg sender dig de bedste ønsker for jer alle.
